50 SOPHUS BUGGE. 50 72. huar »hvor». | 73. Efter min formodning har det fölgende histr været udtalt hestr »hest». 74. Derpå udskiller jeg som et ord si, ti i den af- hængige spörgesætning må her som andensteds i ind- skriften stå conjunctiv, og si synes her at være den eneste mulige conjunctivform. Ordet kan efter formen både være præs. conj. 8 pers. sg. af det verbum, som betyder »at være» (som si c 1. 1), og af »at s&. Kun det sidste giver, såvidt jeg skjönner, her mening. si har rimelig været udtalt s/. Om de i middelalderens svenske bogsprog forekommende former se Rydqvist I, 118 f. 75. Derefter læser jeg kunar. I slutningen af lin- jen er for rummets skyld som tegn for u brugt vende- runen, ligesom i 1. 6; ligeledes er u ofte ellers (som på Dannevirke-stenen i hipa bu yderst i linjen) skrevet om- vendt. Runen er her uden nogen kvist til höire; der er kun sprunget et stykke af mellem den rette stav i U og den linje, som danner rammen. For Stephens's læsning sikrunar finder jeg ingen stötte i runens form eller i skrivemåden andensteds på stenen. kunar gjengiver efter min formodning udtalen gun- nar, genitiv af gudr, gunnr kamp, også navn på en af kampens diser, på en valkyrje; 1 sidste betydning tager jeg det her. Jeg forbinder det med histr, fra hvilket det er adskilt ved det mellemkommende verbum i, lige- som fapir a 1. 2 fra uarin ved det mellemskudte verbum fapi. hestr Gunnar, valkyrjens hest, synes her at måtte være et poetisk udtryk for ulven. I den norsk-islandske digtning betegnes ulven almindelig som troldkvindens, jåtunkvindens hest, medens valkyrjerne såes ride höie og strålende gjennem luft og over hav på heste, fra hvis man der faldt dugg i dybe dale, hagli höie træer. Dog har man vist undertiden seet valkyrjerne fremtræde i mere rædselsfuld skikkelse; ride til kampen på ulve, ti