51 TOLKNING AF RUNEINDSKRIFTEN PÅ RÖKSTENEN. SI også i den norsk-islandske digtning kaldes ulven under- tiden valkyrjens hest. Således heder det i Tind Hall- kelssöns flok om dJomsvikingerne (Fornm. s. XI, 138 sidste strophe) efter Egilssons læsning: vard mörum (udg. mönnum) Mistar gott til vista, og samme betydning har Mistar marr i Helg. Hund. I, 47 efter den sandsynligste forklaring. 76—79. ituituaklan bör efter min formodning op- löses itu uit uaki an, hvilket jeg tænker mig udtalt som etu vitt vangt å. 76. itu aceus. af eta f., et fællesnordisk ord (jfr. Rietz s. 121 b), som almindelig betyder krybbe. Her synes det, hvis jeg har opfattet sætningen rigtig, at måtte betyde »æde» »foder» jfr. gotlandsk jitæ, i den bestemte form jitu ædet, föden for kreaturerne (OC. Såve i Mol- bechs Historisk tidskrift IV, 224); denne betydning har efter Egilsson ordet i oldn. ætustallr. I Sætersdalen bru- ves eta efter Ivar Aasen i flertal om lokkemad for rov- dyr. I glsvensk skrives vistnok almindelig tæta, men da den ældre form eta endnu har holdt sig i enkelte svenske bygdemål, kan det ikke undre os at finde denne form her. 77. uit, vitt med adverbial betydning: vidt og bredt. Ordet står i lignende forbindelse i et vers af Tjodolv fra Hvin i Snorra Edda ed. AM. 1, 236, hvor der bör læses: Valr lå par å sandi vitt enum emeygja Friggjar fadmbyggvi; og i Krakumal 9: val rak vitt of strandir. 78. uaki, udtalt vangi, dativ af vangr, vang, mark. 79. an er efter min formodning d. s. s. å, på, der al. 5,01. 2 og d 1.3 er skrevet 2. Til stötte for denne tydning nævner jeg, at Forsaringen ved siden af a tar- stapui har aniurtstapui, der må deles an iurtstapui, da går- den nu heder Hjortstad (Liljegren Run-Låra s. 168) og