52 SOPHUS BUGGE. 52 da iurtstapui lader sig forklare af mandsnavnet MHiörtr, der Lilj. Run-Urk. 7738 er skrevet iurtr, medens niurt- stapui vilde være uforklarligt (ti af Nirdr kan det ikke være dannet). Fremdeles: Malstad-stenen i Helsingland har, hvis Liljegrens afskrift (R.-U. 1065) er rigtig, in rimbiu (efter O. Celsius in rimbium), hvor in vel må være — 4, hvilken præposition også forekommer på stenen i formen i. Fra Vestgötalagen har Rydqvist IV, 58 an- mærkn. 1 citeret 4 eksempler på im for i: im uaszbo I, im cöpstap HI, 79, in III stadhi 72, in prea stapi 111. Endelig må sammenlignes skrivemåden Unfaikr — Ufeigr på Stårkeby-stenen Upland (Dybeck Stockh. 65, Lilj. 348, Stephens 792), på hvilken Såve (Universitets tidskrift III Upsala-heftet s. 108) har henledet opmærksomheden. Sakse p. 160 Mill. skriver, som Stephens 957 påpeger, ”ndensakre = isl. Oddinsakr') Da ordet å i Rök-ind- skriften oftere er skrevet a, kan det ikke dengang, da denne indskrift blev indhuggen, have været udtalt am d. e. kort a med fölgende nasal konsonant. Skrivemå- den an må have, vedligeholdt sig fra den tid, da dette fandt sted; dog udtalte runeristeren vokalen i dette ord rimelig gjennem næsen, jfr. Lyngby Tidskrift for philo- logi II, 318. 1) Stephens finder den ældre form an == då også bevaret i glsvensk annöpugher = anöpugher, oldn. dnaudigr (se Rydqvist I. 587 f.); men annöpugher kunde forholde sig til oldn. dnaudigr, som det nye fattig til oldn. fåtækr, jfr. Rydqvist IV, 350. Stephens beråber sig fremdeles på det i Molbechs dansk gloss. IT s. 322 af et brev fra biskop Peder i Ribe 1398 anförte ponæ = på, men at her det oprindelige m skulde være bevaret, kan jeg ikke tro, hvad enten nu endelsen i det fölgende weynæ har bevirket, at skriveren feilagtig har sat ponæ (for po) woræ weyne, eller formen skal forklares på anden måde. Heller ikke tror jeg på, at nu brugelige svenske dialektformer har bevaret on- == oldn. 0-, 4-. En- delig opfatter jeg an på Fjuckby-stenen med Lyngby som hann, ikke med Sive som d, og in i Hillesjö-indskriften (Dybeck Stockh. 60, Lilj. 2009) som em, ikke med Stephens som