59 TOLKNING AF RUNEINDSKRIFTEN PÅ RÖKSTENEN. 59 Tölund, Sölund, Löond, Löfund, Radund, Eikund og i appellativer hörund, tegund, vitund, pusund (jfr. got. hul- undi neutr. hule). Men derimod kan jeg ikke være enig med Munch, når han holder Sælund (med lang vokal) for den rette form og afleder dette af adjektivet sæll, så at navnet skulde betegne »det lyksalige sted». Og selv om denne Munchs tydning var den rette, kunde jeg : dette navn ikke finde nogen stötte for den mening, at der i Danmark engang har boet Goter, der talte samme sprog som det, vi læse i Vulfilas bibeloversættelse. Jeg tror, at den rette form er Selond, Selund (med kort e, der ikke er fremkaldt ved omlyd). Herfor taler allerede skrivemåden i de gamle skindböger, skjönt disse ikke bestemt adskille & fra e; i regelen skrives stamme- vokalen i Selund anderledes end i sæl, således f. eks. I Sporra Edda ed. AM. II, s. 492 selvnd, men i linjen efter sæla. Afejörende tale gamle skaldedigte for Selund og imod Sølund. Guttorm sindre sætter i et vers, som an föres i Hikonar s. göda i Heimskr. cap. 7, selmeina iste- denfor Selundar, som om dette var sammensat af selr sælhund og und sår. Sigvat bruger i et vers formen Sil- unz, der danner stavelserim med Åilir (se f. eks. Olafs s. helga Chri:a 1849 s. 49; Chri:a 1853 s. 160); Sølund kunde slet ikke have sideformen Silund, medens denne er forklarlig, når Selund er det rette, jfr. silt — selt. Formelt er flere forklaringer af navnet mulige). Det kan være dannet af selr, så at det betegner »den på sælhunde rige ö». Flere arter af sælhunde holde jævnlig til ved Sjælands kyster, og det kunde være mu- ligt, at de gamle nordboer derefter gav öen navn: for- men Silumnd hos Sigvat vilde slutte sig til den i Norr- botten (se Rietz) for sæl brugte form sil. Men en anden opfatning tiltaler mig mere. I gotisk forekommer a4na- ly I Oxforder-ordbogen s. 618 forklares Selund af en rod sal-, som skal betyde hav, men mod denne forklaring strider bl. a. rodvokalen e.