61 TOLKNING AF RUNEINDSKRIFTEN PÅ ROÖKSTENEN. bl med fiishundrud; presköldr med det sene islandske Ørep- skjöldr.- : | Med hensyn til böiningsformen vækker siulunti i Rök- indskriften tvil. Man tör neppe læse siulunti sammen som ett ord, ti sitja kan ikke forbindes med dativ alene, og i det foranstående int tör man, som för sagt, ikke söge præpositionen i. Derimod synes det muligt, at siulunt er objekt for satint og at i er at forbinde med fiakura uintur. I oldnorsk er stedet, hvorpå en opholder sig, ved sitja ofte sat i accusativ: sitja hus, iörd, salt; og for at angive varighed i tid kan man bruge å med ac- cusativ: i fiortån veir, i nökkurar vikur. Dog da det æld- ste oldnorsk langt oftere betegner varighed i tid ved den blotte accusativ (uden i) og da intet eksempel på den nævnte styrelse af sitja er påvist fra glsvensk (så- ledes intet hos Södervall Verbets rektion s. 12), så synes en anden forklaring at ligge nærmere, nemlig at læse siulunt i (også siulunti i med fordobling af i er muligt) og forstå i som postposition, jfr. uaki an d 1. 2. Hvis dativformen er siulunt, synes navnet her brugt som hun- kjönsord ligesom oldn. Selund. Formen synes at gjen- give udtalen Sidlund og ligesom den i Hrokkinskinna (se Fms. VI, 257) brugte form Sidlund at være en ved ind- flydelse af siør sö (se om denne form i glsvensk Ryd- qvist II, 37; IV, 128) opkommen ændring af Selund, der dannede overgangen til de senere former Siölönd, Sioland, Sidland. siulunt kan ikke forståes som Siölund (med kort vokal i rodstavelsen, omlydt for Sialund), ti Rök-imd- skriften har fiakura, nabnum uden u-omlyd, hvor u fölger efter (skjönt efter min formodning muk- = isl. mög-, hvor det fölgende xu er tabt). 96. fiakura aceus. pl. masc. »fire» (Hildebrand og Stephens), må tænkes udtalt fiagura eller fjagura. Af denne form er der ellers ikke spor og ligesålidt af dativ- formen. fiakurum. Ved talordet 4 findes g ellers kun :