62 SOPHUS BUGGE. 62 nom. aceus. neutr. oldn. jiögur, glsvensk fiughur, i gene- tiv oldn. jiögurra, glsvensk fiughurra Gjfr. Rydqvist II, 558), samt hvor det bruges som förste sammensætnings- led glsvensk fiughurtan, fiughurskipte, fiughurslinder (Ryd- qvist IV, 129), oldn. fiugrtån. Derimod fremtræder g el- lers aldrig i accus. masc., som overalt heder fiora, fiira eller har en deraf ved regelret lydforandring opstået form, ligesålidt i dat., der ellers heder forum, fitrum. Det kunde synes, som om fiakura, fiakurum var de mere oprindelige former, hvoraf de almindelige var opståede, men dette holder jeg af fölgende grunde for usandsyn- ligt. I fiughur- som förste led er gh istedenfor 3, jfr. glsvensk jiæper-, fioper- (Rydqvist II, 559), ligesom i oldn. vigr for iidr; som grundform må forudsættes feøur- eller Jedur-, der fuldkommen svarer til oldeng. feder-, got. jidur-, skr. catur.. På samme måde skulde man for fiakurum synes at måtte forudsætte en ældre form fedur- um, men denne vilde hverken stemme overens med den gotiske form, der ikke lyder fidurim, men fidvoarim, eller med den oldengelske, der ikke lyder federum, men fedu- erum. Derimod lader den almindelige dativform fiorum, Jiurum (for fedvorum) sig vel forene med den gotiske og den oldengelske. Deraf slutter jeg, at fiorum 1 virkelig- heden er en oprindeligere form end fiakurum, og at denne sidstnævnte er dannet ved analogi efter den form, som talordet 4 havde i nom. accus. neutr., i gen. og som förste sammensætningsled. Ligeledes holder jeg den al- mindelige form for accus. mase. jidra, fiura (jfr. oldeng. Jedwer, got. fidvar) for oprindeligere end fiakura”). Hvis jeg har ret i, at de i senere tid ene brugelige tormer fidra fiura og fiorum finrum tillige slutte sig nær- mere til de oprindelige, så synes fiakura og fiakurum ikke ') De oldind. former for aceus. caturas, dat. caturbhjas i modsæt- ning til nomin. catvåras tör man vist ikke bruge som stötte for oprinde- ligheden af formerne fiakura, fiakurum.