70 SOPHUS BUGGE. 70 streg oventil foran k tör ikke læses som s (skunmuntar som hos Stephens), men har alt udseende af at være en forlængelse af I i i hraip i linjen over. Navnet Gunn- mundr kjendes også fra senere tider i Sverige: Dipl. Svec. III s. 93 (fra Upland); IV s. 468 (som navn på en Vestgöte); Diplom. Dalecarl. nr. 52 (år 1396). Et dertil svarende navn bar Vandalerkongen Gunthamund i 5te århundred. ; 117—119. Herefter fölger fim airnar*) sunir. ai synes her at udtrykke vokalen æ (jfr. raip b 1. 1), og «Ernar er da vel = oldn. Arnar gen. af Örn, der brugtes som navn i Norge og på Island; det forekommer også på svenske runestene: aurn Lilj. 364 (Upland), urn 1331 (Vestergötland), arn 1079 (Medelpad). Som förste led i navne optræder i Svensk allerede temmelig tidlig Ærn-, Ern- ved siden af Arn- og det derfra oprindelig forskjel- lige Arin-, Erin-; på svenske rynestene læses irnfastr, ernfastr, ernkautr, irnbiurn o. s. v. Således er vel også Erne, som. Råaf opförer fra Ydre hårad i Östergötland, opstået af Arne. Dog må det indrömmes, at man på Rökstenen skulde vente af Ørn arnar, ikke airnar. I nederste linje på denne side er så meget slået bort forneden, at den ikke vil kunne læses fuldstændig; af mange runer er så lidet tilbage, at det aldeles ikke kan siges, hvad der har været skrevet, ved andre er der idetmindste vals mellem flere muligheder. Jeg skylder dr Hildebrand læsningen af flere runer i denne linje. De fem förste runer er sikkert nukma. 6te er ubestem- melig. Af 7de öines kun en ret stav, så at den neppe kan bestemmes (h ni as er mulige). 8de er f m. Af 9de sees kun en ret stav (runen er snarest I i). Derefter snarest 1 R som 10de rune; afilækningen er neppe til- fældig og betydningslös. Ilte er sikkert It a. 12te NI. 1) På grund af 1 (R), ei Å r, læser jeg ikke med fordoblet s airnars.