Ul TOLKNING AF RUNEINDSKRIFTEN PÅ RÖKSTENEN. FE å 13de u. l4de og l5de er ubestemmelige; kun toppene af stavene er tilbage (14de mulig n). 16de V k; dog sees kun det yderste af de to stave. 17de ubestemmelig. 18de ta. 19de 1 i. 20de tydelig kn. 21de snarest + h. 22de rimelig Nu. 24de sikkert I a. 25de | R. 26de, som det synes, I i. 27de b p. 28de mulig Fa. De fölgende runer er aldeles forsvundne; efter et rum, der synes at have indeholdt 5 runer, fölger NI eller PP, hvorefter ingen rune i denne linje kan læses'). Der er endnu rum til 5 eller 6 runer, men intet synes her at have været skrevet. Jeg kan ikke få noget helt ud af runerne i denne linje; men det synes tydeligt, at en sætning er afsluttet med foregående linje, så at her noget nyt be- gynder. Ved slutningen af foregående linje er der en rundagtig udhuling, ikke som på tegningen hos Stephens, et kors. huar skal mulig forbindes til et ord. Indskriften langs efter denne side af stenen afslut- tes nederst til höire med ftir fra, som er skrevet med runer, der udfylde samme höide, som til venstre de to nederste linjer tilsammen. Da et ord ikke kan begynde med ft, og da I (eller p) går foran, så synes ftir at måtte være graphisk forkortet skrivemåde for aftig. Den samme skrivemåde forekommer i en indskrift fra Helsingland Lilj. R.-U. 1064. ftir fra skulde vel læses umiddelbar efter nederste linje til venstre, men da denne er ufuldstændig bevaret, kan dette kun formodes, ikke godtgjöres. 120—121. [al]ftir, udtalt æftir, er her, så vidt vi kan sé, brugt absolut; derimod a 1. 1 har vi den kortere form aft, hvorefter det styrede ord umiddelbart fölger. Ved fra synes det rimeligt at tænke på præt. sg. frå, spurte, jfr. Rydqvist I, 152. Hvilken betydning disse to ord har 1) Stephens har i denne linje med urette læst flere stave; der kun er toppene af runerne, som om der var skrevet fuldstændig ' s.