- 15 TOLKNING AF RUNEINDSKRIFTEN PÅ RÖKSTENEN. 15 128. I anden linje fölger traki, udtalt drængi (eller drænge), dativ af drængr, den velkjendte gamle hædrende betegnelse for en mand. Aceusativ af dette ord er på samme måde skrevet TRE trak på to stene i Vestergöt- land: Lilj. 1351 og 1388. Jævnfor laki — længit på Års- stenen i Jylland og statr — stændr på Flemlöse-stenen (Tidskr. f. philol. og pæd. VIL, s. 250), hvis jeg tör forud- sætte, at omlyden dengang hörtes i de stærke verbers præs. indie. ental, hvorfra den siden i det danske ömål er fortrængt. Dativformen drængi er som glsvensk bækk, drykki, öki, bænke (Rydqvist II, 48 f). At det adjectivi- ske spörgeude pronomen er adskilt fra det substantiv, hvortil det hörer, som uaim her fra traki, er en i digt- ning sædvanlig ordstilling, jfr. f. eks. Fåfnismal 1: hverra ertu manna mÖögr. Subjektet i den afhængige spörgesætning er ikke ud- trykt ved noget særligt ord: så borinn = hann så borinn, ligesom straks efter knya knåtti'— hann knya knåtti. I oldnorsk er det både ø den ældre prosa og navnlig i digtersproget meget hyppigt, at hann, som det senere udtryk kræver, ikke står til. Herpå har vi også ællers eksempel i svenske vers: Dybeck fol. 96 (Lil. 729, Ste- phens s. 817); ligeså i verset på den skånske Sjörup- sten (Lilj. 1481), hvis ordene bör forståes som: en vå medan (og ikke med hann) våpn haför. Som subjekt må her i Rök-indskriften menes Våmod, til hvis minde faderen har ladet indskriften riste og hvem vi har fun- det betegnet ved muk- = isl. mög- i hovedsætningen. nipr står i apposition til subjektet. hveim så borinn uden nidr vilde her ikke give passende mening, da Varen straks i indskriftens begyndelse er nævnt som Våmods fader. Ordret oversat står der altså: Vi fortælle det sönne- minde, for hvilken helt han er födt som ætling; det vil sige: jeg fortæller, hvis sönnesön Våmod var.