78 SOPHUS BUGGE. 78 Med knat, der er skrevet i anden linje med chiffre- skrift, forbinder jeg i, der er skrevet i tredje linje med sit egentlige tegn, og læser som ett ord knati, ligesom ved ordet nipr i det foregående nip er skrevet med chiffre- skrift i förste linje, R med sit eget tegn i anden linje. — knati — oldn. Åndtti, præt. af knå; dette, der egentlig be- tyder »kan», bruges i norrön digtning ofte, forbundet med infinitiv, som et omskrivende verbum, og på samme måde er det brugt her. I svensk er dette verbum ellers ikke påvist, og i det oldnorske prosasprog er det tidlig kommet ud af brug. 184. Stenen har tl ai ikke EI bi; på den förste af disse runer er der kun én kvist; derunder en betydnings- lös afskalling, som ikke må tages for en kvist. af — oldn. ei »altid», sideform til ey og &; i glsvensk e og æ. Formen ai forekommer ofte i runeindskrifter som förste led af sammensatte navne. dJeg formoder dette ai også i indskriften hos Lilj. 939, hvis slutning vistnok er urigtig meddelt i Bautil 721. 135. un har efter min formodning været udtalt unn. Jeg forstår det som aceus. sg. af et substantiv, der svarer til det oldnorske poetiske udr, unnr fem. bölge, oldeng. v0, oldsaks. vdia, oht. undea. Ordet er som appellativ ellers ikke bevaret i svensk; jfr. Rietz 280 b. Man skulde i accus. sg. her vente uni, «nni, men formen unn stöttes dog ved andre gammelsvenske former: aceus. dat. byr (Rydqvist II, 74 f.), aceus. dat. brup (II, 74), dat. hælgh (II, 75), aceus. hep (II, 73), accus. fæst (II, 76). Den givne forklarings rigtighed synes at godtgjöres derved, at vi i det norröne skaldesprog finde et tilsvarende ud- tryk: ormr knyr unnir Völuspaå 50, unner knidum Gudrun. II, 35 d. e. vi reiste tilvands: jfr. hinn er kiölsloödir knidt Fms. XI, 196 i et vers. | Som sidestykke kan nævnes, at svensk runeskrift giver os oplysning om, at et andet skalde-udtryk for at -