S7 TOLKNING AF RUNEINDSKRIFTEN PÅ RÖKSTENEN. 87 Det förste led runi kan enten forklares af oldn. rynnt (ikke rynni) Snorra Edda ed. AM. II, 26, indsigt * runers anvendelse, hvilket substantiv er afledet af adjek- tivet ryninn. Eller også kan runi forståes som ryni-, der efter fast analogi vil være dannet af verbet ryna. Dette verbum er kjendt med betydningerne hviske i fortro- lighed, granske, forske, men man för vel formode, at det også har været brugt om at anvende runer Gfr. runa i norske bygdemål, der betyder: sysle med hemmelige kunster, hekse). Den givne tolkning af runimapR forudsætter med nöd- vendighed,. at et mandsnavn eller flere mandsnavne har været nævnte i forveien. Navnet på den runemester (eller de runemestre), hvem vi skylde den vidlöftigste og i de fleste henseender eiendömmeligste af alle beva- rede rune-indskrifter, synes da nödvendig at måtte söges i den hemmelighedsfulde skrift på topfladen, ti den er, som forhen sagt, ensartet med den chiffreskrift, som jeg har læst runimapr, og står nærmest sammen med denne. Det er naturligt, at runeristerne, hvis de overhoved anvendte lönskrift, da navnlig sögte at vise sin kund- skab og færdighed ved at skrive sit eget navn på en rigtig kunstig måde. Herpå har vi også flere eksempler, som forhen er nævnte. På Rotbrunna-stenen har rune- risteren skrevet sit navn airikr med is-runer, medens ind- skriften forövrigt er skreven med almindelige runer; Maeshowe-indskriften nr. 8 er i sædvanlige runer med undtagelse af runeristerens navn ærlikr, der er skrevet mea kvistruner. Læsningen runimapr- skal altså stå sin pröve ved sammenligning med skriften på topfladen, men jeg må desværre indrömme, at jeg ikke formår at læse denne, og derved bliver også runimapr tvilsomt. Skriften på topfladen har jeg selv ikke undersögt, men jeg har både dr. Hildebrands og directör Nordenskjölds gjengivelse af