95 TOLKNING AF RUNEINDSKRIFTEN PÅ RÖKSTENEN. 5 top. Den her forekommende form I, der er mindre op- rindelig, kjendes dog også fra andre med den længere rækkes runer skrevne indskrifter, således fra Kinnevad- stenen (Vestergötland). I den nederste af de tre tværlinjer oventil på bag- siden (e 1. 3) fölger efter uilin is pat et nogenlunde kors- formet skilletegn og derpå KR. Mellem disse to o-er og fölgende 0 synes der blot at kunne læses én rune, ti kun da få vi 24 runer i linjen. Dr. Wimmer skylder jeg den bemærkning, at det neppe er uden hensigt, at der i hver af de to lin- jer med den længere rækkes runer ligesom også i hver af de tre tværlinjer oventil på bagsiden er 24 runer. Runen synes at bestå af en stav, som oventil er tydelig, men nedentil kun svagt öines, og ved siden deraf en kort stav oventil, der sér ud som den korte s-rune. Ste- -phens læser k, kanské med rette. Runen har da mulig havt omtrent samme form som på Björketorp- og Stentofte- stenen (jfr. Tidskrift for philologi VII, 335; VIII, 200). Derpå &. Så Ill sss. Denne form for s hörer, såvidt vi ved, slet ikke hjemme'i den længere række. En ganske anden form synes, som ovenfor nævnt, at forekomme blandt den længere rækkes runer i tværlinjen nedentil. Rune- risteren har da taget hin rurieform fra den kortere række og vilkårlig sat den ind blandt runer af den længere række, kanské blot fordi denne runeform tog lidet rum, så at han ved at bruge den lettere kunde få plads til 24 runer i linjen. Endelig %. Denne rune står på Vadstena-brakteaten umiddelbart foran p-runen og svarer da der til den rune, som i det oldengelske runealfabet heder eoh eller :Åi og betegner eo eller i. På Krogstad-stenen synes samme tegn brugt i den aldeles forskjellige betydning af mt. I Rök-indskriften kan tegnets betydning ikke bestemmes;