96 SOPHUS BUGGE. 96 dog kan det mærkes, at intet andet tegn for t forekom- mer her blandt den længere rækkes runer. At den ældre jærnalders runer på Rök-stenen ikke i sin almindelige betydning kan danne fuldstændig skrevne ord, er klart, ti vi finde her på flere steder konsonant- forbindelser, som er umulige i ord. Stephens siger: »I take both lines to be either contractions or erypt-runes, some kind of cipher.» Men det forekommer mig langt sandsynligere, at disse runer, som H. Hildebrand s. 90 mener, her er anvendte uden nogensomhelst sproglig betydning, at runeristeren selv ikke har forbundet no- gen mening med dem. Dette er navnlig tydeligt ved - runerne efter skilletegnet i e& 1. 3; de mange &'er og de mange Ver efter hinanden vise, at vi her hverken har forkortet skrivemåde eller chiffreskrift. Det samme må da efter al rimelighed også gjælde de.to andre linjer med den længere rækkes runer. Hildebrand mener, at disse runer er indhugne her for at fylde de i forveien opdragne linjer. Dette gjæl- der neppe andre runer en de, som er skrevne sidst 1 e 1.3. Runerne af den længere række i linjen langs efter kan ikke antages at være indhugne for at fylde en linje, som blev tom, efter at den indskrift, som indeholdt ord, var skreven til ende, ti det bliver da uforklarligt, at hine runer stå i överste, ikke i nederste, linje. Runeristeren må på forhånd have bestemt sig til at omgive indskrif- ten på bagsiden med en ramme af den ældre jærnalders runer. Hensigten dermed var vistnok den, at disse ved sine gamle former og som ulæselige for almenheden skulde give mindesmærket et ærværdigt og hemmelig- hedsfuldt eller fantastisk præg. -— Deraf, at den kortere og den længere rækkes runer her forekomme ved siden af hinanden på samme sten, tör jeg ikke slutte nogetsomhelst om disse to skriftarters oprindelige forhold til hinanden, uden det alene, hvorom