97 TOLKNING AF RUNEINDSKRIFTEN PÅ RÖKSTENEN. 97 vi har mangfoldige vidnesbyrd, at i de bygder, hvor begge skriftarter findes, optræde den længere rækkes runer tid- ligst. Den omstændighed, at den mand, der taler til os gjennem den vidlöftige med den kortere rækkes runer skrevne indskrift, efter al rimelighed ikke forstod den længere rækkes skrift, — denne omstændighed kan efter mit skjön ikke, som Hildebrand s. 90 mener, tale imod, at hin skrift kunde være fremstået af denne, når den proces hvorved dette skede var, som jeg også af det nævnte forhold på Rök-stenen må slutte, tilbagelagt år- hundreder, för Rök-indskriften blev indhuggen. At tegn af den ældre skrift på Rök-stenen er an- bragte ved siden af den yngre jærnalders runer, skyldes neppe et indfald af en enkelt mand. Det har sandsyn- ligere været en skik, hvis udbredelse i tid og rum vi nu ikke kan bestemme, men som vel har fulgt med en vis stilart, der har gjort sig gjældende ved udförelsen af indskriften i det hele. Af denne skik er der ellers kun ett spor. I Ingelstad-indskriften i Östergötland (Ste- phens s. 837 f.), der i skriftform og sprogform er beslægtet med Rök-indskriften, begynder anden linje med :M: Denne d-rune tör vistnok aldeles ikke læses sammen med den övrige indskrift; den er, ligesom den længere rækkes runer på Rök-stenen, uden sproglig be- tydning. Besynderligt er det, at runer både af den længere og kortere række ligeledes er skrevne af en og samme mand på en af ben gjort norsk rune-calender, der var i Ole Worms eie og hvis ene side er afbildet i Worms Fasti Danici 2den -udgave s. 92 og derefter hos Ste- phens s. 867. Denne rune-calender har blandt den læn- gere rækkes runer tegn, der i form mere end andre nu kjendte indskrifters runer ligne de tegn for P og ng, som på Rök-stenen stå blandt den længere rækkes ru- ner. På denne rune-calender findes også et runetegn af Antigv. Tidskrift. 5. 7