98 SOPHUS BUGGE. 98 den længere række, der har væsentlig samme form som Lindholm-indskriftens rune for k Å. Den runemester, der har indhugget indskriften på Rök-stenen, har efter al lddpkatsd kjendt den læn- gere rækkes runer fra et eller snarere flere nu for- svundne mindesmærker fra den ældre jærnalder, som på hans tid stod reiste i Sverrig og da vel snarest netop i Östergötland. Af de former, som den længere rækkes runer har på Rök-stenen, kan mulig gjöres enkelte slut- ninger om runeformer på disse nu forsvundne mindes- mærker, fra hvilke de er lånte. Disse stene fra den ældre jærnalder kan ikke have havt runerne 1 de samme gamle former, som vi finde f. eks. på guldhornet fra Gallehus, på stenene fra Tune, Möjebro, Beda: Tanum. De har havt Å, som på Jårs- berg-, Stentofte- og Råfsal-stenene og således som i den kortere række, ikke Y; 9, ikke <>; 4, som det synes, lige- som på Stentofte-stenen, ikke % eller $; F, som i den kortere række, ikke R; h, hvis den ovennævnte formod- ning er rigtig, som vokaltegn, ligesom på Istaby-stenen. Tvilsom er formen PM for & og endnu mere Y for k. Disse runeformer synes at vise en noget senere udvik- ling end den, vi se i brakteaternes indskrifter; se min afhandling i i Ån ANG nord. oldkynd. 1871, andet hefte. De nu føde östergötiske (eller vel ialfald svenske) mindesmærker med indskrifter af den længere rækkes runer, om hvilke Rök-stenen indirecte giver os under- retning, har da snarest tilhört 7de eller vel tidligst an- den halvdel af 6te århundred. y Når vi betragte de runer af den kortere række, hvormed störste delen af Rök-stenens indskrift er skre- ven, så sé vi, at deres former tildels er noget afvigende fra de middel Disse afvigende runeformer tilhöre