100 SOPHUS BUGGE. 100 Prikken efter rune 1 er utydelig. Mulig er tilsigtet en prik efter andet aft, som Bautil har det. Efter ulf kan jeg tydelig blot så 1 prik; Bautil har 3. Jeg læser: | [stai]n pina (a)ft mik sialbr in aft kairulf brupur min uarb iak hrau — oldn. stein penna ept mik sidlfr en ept Geirulf brodur minn varp ek.... Den korte tværstreg oventil på förste m er lidt uty- delig, da den er flydt sammen med den linje, som dan- ner ramme over; men på den anden m er tværstregen fuldkommen tydelig. å | Denne indskrift er vigtig, fordi den giver os et al- deles uomtvisteligt eksempel fra den yngre runealder på, at den, der har gjort mindesmærket istand og skre- vet indskriften, taler i förste person. dJævnför herom mine bemærkninger 1 Tidskr. f. philol. og pæd. VII, 217, 336 og 856 f.; VIII, 187—189. Til venstre mangler i det mindste de 4 förste ru- ner i ordet stain, derforan et verbum og foran dette igjen verbets subjekt. Objektet for uarb iak söger jeg i hrau. Jeg kan ikke finde noget fuldstændigt ord i disse 4 bogstaver alene eller ved til dem at knytte en eller flere runer i tværlinjen. Jeg tror derimod, at der umid- delbart efter hrau har været skrevet noget i samme linje. Med fuld sikkerhed lader sig nu her intet læse, men de træk, jeg skimter efter hrau, synes mig at have dannet Rr. Jeg formoder altså her hraur, hvilket jeg tolker som identisk med glsvensk rør n. (Rydqvist I, 110) sten- rös, f. eks. sådan en, som kastes over en afdöd, oldisl. hreyr (å Tryggvahreyr cod. Fris. s. 92); deraf reyra be- grave i stenrös. Vistnok gjör hreysi, hreysar det sand- synligt, at anden 1 i hreyr er opstået af s, hvorfor man her i Kårnbo-indskr. skulde have ventet I R, ikke R r; men vi finde i Rök-indskr. og andre indskrr. af samme gruppe denne regel undertiden brudt.