105 TOLKNING AF RUNEINDSKRIFTEN PÅ RÖKSTENEN. 105 Bolts jordebog s. 25 en anden navneform). Förste led gjenfindes i kvindenavnene Iörunn, löreidr, löra og mu- lig i mandsnavnet iurar i Södermanland (Såve Sigurds- ristn. s. 39). sikuifar forstår jeg som Sigvifar, gen. af et kvinde- navn Sigvif. Förstemann nævner 31 oldtydske kvinde- navne, der ende på wib eller i, deriblandt Suuwyf fra 9de årh. i Wigands tradd. Corb. 417. Dette Siuwyf er identisk med det nordiske Sigvif og hörer ikke, som Förstemann mener, til got. siujan sy. Sigvif er dannet af vif, neutr. der, når det anvendtes i kvindenavne, na- turlig måtte böies som et hunkjönsord. Sigvif er, som de fleste kvindenavne, egentlig et valkyrjenavn og be- tegner en kvinde, som råder for seier; i en oldengelsk galder (f. eks. hos Kemble, The Saxons in England I, 404) forekommer sigewif i tiltale til valkyrjer. Istedenfor den blotte dativ gunni %ilde i old». digt- ning i sådan forbindelse almindelig siges at gunni, old- eng. æt gude; men gunni kan forsvares som instrumental dativ. Oppe til venstre er mellem to rette linjer ligeledes ristet en række runer nedenfra opad. Disse er meget utydelige, og jeg har ikke kunnet få noget helt ud af dem. dJeg tror at se, at der til slutning står begyndel- sen af runealfabetet FNPARY HE Den form af ds-runen, som jeg tror at sé, er her påfaldende, da også b-runen i denne indskrift har kviste til venstre af den rette stav; dog synes kvistene på sidstnævnte rune her at være længere og at stå tættere sammen. Inskriften til venstre har aldrig været fortsat forbi skibsfiguren og har aldrig været forbunden med ind- skriften til höire. Heller ikke har der nogensinde været ristet runer oppe i buen til venstre.