107 TOLKNING AF RUNEINDSKRIFTEN PÅ RÖKSTENEN. 107 uN Krumstaven begynder oftest et godt stykke nedenfor den rette stavs top. Det samme er tilfældet 1 de ovenfor nævnte indskrifter nr. 2,4, 5,6, 7, 8. Denne form er tildels brugt på Kolunda-, Igelstad- og Gilberga- stenene. men findes desuden i overmåde mange indskrif- ter, som ikke höre til den her omhandlede gruppe. p P har væsentlig sin almindelige form. Krumstaven er i de her omhandlede indskrifter gjærne meget lang og strækker sig Ii Rök-indskriften undertiden til den rette stavs ender. Krumstaven er i nr. 5 noget fladtrykt på midten. a & har i de indskrifter af denne gruppe, i hvilke runen forekommer (1, 3, 5, 7) regelmæssigt kvistene skrå- nende nedad mod höire; på Slaka-stenen *. Om ind- skriften til venstre på gj pas danner en und- tagelse ved at have formen 4, er ikke sikkert. I mod- sætning til runeformen i næsten alle andre norske i den kortere rækkes skrift affattede indskrifter skråne kvi- stene nedad mod höire også i de jæderske indskrifter og på Vang-stenen samt i indskrifterne på Man. r R har væsentlig sin sædvanlige form. Krumstaven går ikke ind til den rette stav på midten og begynder på Rök-stenen gjærne, ligesom i de fleste indskrifter af denne gruppe (ur. 2, 5, 6, 7, 8, Kolunda- indskriften), lidt nedenfor den rette stavs mn Sådestokkn til höire er på Rök-stenen ofte kantet oventil istedenfor afrundet. k Y har sin almindelige form. Kvisten begynder i flere af de her omhandlede adlet langt nede på hovedstaven. h+. Dette er en af de for Rök-indskriften mest særegne runeformer. Runen for h forekommer ikke i nr. 2, 6,7. Nr. 5 har samme tegn (+ eller +) for h som Rök-stenen, mulig også nr. 8 til venstre; derimod har efter begge tegninger nr: 3 *. Om nr. 4 tör jeg her intet sige. Væsentlig samme form for h + forekommer