108 SOPHUS BUGGE. 108 på Klepp-stenen på Jæderen samt på tre kors på Man, ett på Andreas kirkegård (Cumming fig. 9, Munch, Chro- nica nr. 13), ett ved Kirk Michael (Cumming fig. 13, Munch nr. 10) og ett på Braddan kirkegård (Cumming fig. 22). Denne form for h har nærmest udviklet sig af $, som findes på Tuv-stenen fra Jæderen. nå. Harimnr. 1, 2, 5, 6, 7, 8 kvist alene på höire side af staven; nr. 3 har %. bh a f på nr. 1, 4, 5, 6, og væsentlig ligedan på nr. 7; t nr. 8; 4 nr. 2 og 8. Kvistens stilling til hoved- staven er ved denne rune ensartet med forholdet ved runen for b. + for å forekommer også i endel andre runeindskrifter, jfr. Stephens s. 135. SÅ pruuk, 2 S%-4155 7 Bjuogså-blk al Kolmnda- stenen samt de med den her omhandlede gruppe be- slægtede indskrifter på Jæderen og Man. t 1 på Rök-stenen; i förste linje 2 gange 1. 1 og 4 nr. 8. Ligeledes begynder på nr. 2 kvisten lidt neden- for stavens top. I nr. 5, 6, og væsentlig ligedan nr. 7. bnr. 1, 5, 6 og væsentlig ligedan nr. 7; 4 nr. 2) og som prof. Stephens först har iagttaget på Tjångvide- stenen, hvor dog kvistene er længere og stå tættere sam- men; * nr. 3. * for b forekommer ligeledes på Igelstad- stenen og ved siden åf B på Gilberga-stenen. b-runen er en af de for den her omhandlede gruppe mest karak- teristiske former. Nr. 1, 5, 6, som for b har t, har for a tinn 2og 8 kar for bå opsfora 4,or. 3 for bi og for a +. Formerne for disse to runer fölges altså ad. I Norge findes 4 for b på Vang-stenen i Valdres samt på stenene fra Nærheim, Kleppe, måské også Stangeland på Jæderen; stenene fra Tuv og midtre Helleland på » FNAR må med Stephens læses kubl; ordet er altså ikke, som Dybeck Ant. Tidskr. f. Sverige 1, 184 mener, det samme som kuial på Långarn-stenen i Upland.