109 TOLKNING AF RUNEINDSKRIFTEN PÅ RÖKSTENEN. 109 Jæderen har + i samme betydning. 4 for b er fast i den ene gruppe af runeindskrifter på Man og læses endelig på den ved Largs fundne spænde. Jfr Stephens s. 139. m t. Denne eiendommelige runeform er brugt både på Rök-stenen og på nr. 5. m forekommer ikke på nr. 2, 6, 7, og som det synes, heller ikke på nr. 3, 4, 95: I de jæderske og manske inskrifter har m sin sædvan- lige form. IN Har på Rök-stenen og i de fleste indskrifter at samme gruppe væsentlig den sædvanlige form. N nr. 6; på nr. 4, som det synes, I, hvilken form også kjendes fra den jæderske Tuv-sten. Rreller 1 nr. 1, 2, 3, 5, 6,7; også på Kolunda-stenen. Undertiden er runen noget krumböiet. Også denne rune- form er karakteristisk for den her omhandlede gruppe at indskrifter. Runen findes dog ikke i nr. 8, uagtet der i den var anledning til at anvende den. Heller ikke er den brugt i de jæderske og manske indskrifter. Man ser ved alle de otte foran nævnte indskrifter tydelig den samme tendens til at simplificere runefor- merne, hvilken tendens navnlig viser sig deri, at kvi- stene eller bistavene ved de fleste runer indskrænkes eller sættes længer ned på staven, og at bistave, der gå i modsatte retninger, gjærne undgåes. De stavlöse runer eller Helsinge-runerne, som Magnus Celsius i 1675 med mærkværdig skarpsindighed först læ- ste og hvis former sees f. eks. i Nova acta regiæ soc. scient. Upsal. vol. I (1773) p. 4, har vistnok udviklet sig af en skriftart, som har været nær beslægtet med den, der kjendes fra Forsa-ringen i samme landskab*). Dette viser sig i de kileformede skråstave; fremdeles 1 1) Såve har i nr. 8 læst Y, hvor indskriften, som jeg tror, har Y. % Den mening, at de almindelige runer med stav omvendt skulde have udviklet sig af de stavlöse Helsinge-runer (Liljegren Run-Låra 37), er æventyrlig.