110 SOPHUS BUGGE. 110 Helsinge-runen V for u,'der har udviklet sig af N, og i Hels.-runen ! = s. Forsa-ringens P for b danner begyn- delsen til en forandring, som er fört videre i Hels.- runen / for b. Hels.-runen *+ for R er sandsyndlig op- stået af ,. Helsinge-runerne for n, a, t, I forudsætte netop de former, som forekomme i Forsa-indskriften eller de med denne nær beslægtede indskrifter. Kun Helsinge- runen for h I forudsætter en form å, der er oprindeligere end Forsaringens runeform. Også i hele den ydre anbringelse af indskriften har Rök-stenen lighed med de runestene, som Jeg har hen- fört til samme gruppe. Rökstenens runer er indhugne mellem rette linjer dels langs efter dels tværs over ste- nen. Forsa-indskriften kan her ikke sammenlignes, da dens retning naturligvis er bestemt derved, at den er ristet på en ring. Men nr. 2—6 og 8") har alle lige- som Rök-stenen runerne mellem rette linjer; nr. 2, 5 og 8 linjer langsefter, nr. 4 og 6 tværlinjer, nr. 5 to linjer langsefter og én tværlinje. Kolunda-indskriften er lige- ledes i rette linjer, og ved en af de stavlöse Helsinge- indskrifter (Nova acta reg. soc! Ups. vol. I, tab. 2, fig 1; Lilj. 1064) er denne skik bevaret, medens i de övrige stavlöse Helsinge-indskrifter den yngre manér med slyng- ninger, tildels ormslyngninger, er bleven anvendt. Rök-indskriften adskiller ikke de enkelte ord, men bruger skilletegn for at udhæve afsnit. Væsentlig det samme gjælder nr. 7, 8. Nr. 4 adskiller heller ikke (ialfald i regelen) de enkelte ord og har ved de to lin- jers begyndelse og anden linjes slutning tegn, der ellers er skilletegn. I nr. 2, 3, 5, 6 er ordadskillelse anvendt, men i nr. 2, 5, 6 ikke overalt. ») I buen oppe til venstre på Tjångvide-stenen har der aldrig været runer, som man efter tegningerne kunde tro.