vg TOLKNING AF RUNEINDSKRIFTEN PÅ RÖKSTENEN. 1 Skilletegnet + eller + er sat i Rök-indskriften for at angive, at et afsnit er afsluttet: efter manum a 1. 5; efter likia d 1. 3; efter bruprum d 1. 6; efter is pat c 1. 2 og e 1. 3. Et lignende langagtigt skilletegn I er brugt to gange i nr. 2, idetmindste én gang i nr. 6. Ved slut- ningen af forste linje på forsiden har Rök-stenen !*; dette tegn forekommer ikke i de andre beslægtede ind- skrifter, som derimod bruge 3 prikker over hinanden. Hint skilletegn er hyppigt i (endog temmelig sene) hånd- skrifter fra middelalderen, f. eks. de, der er skrevne i England og på Island. Samme tegn afslutter förste linje i en endnu ikke rigtig forklaret, i latinsk skrift affattet indskrift ved St. Vigeans i Skotland (Proceedings of the soc. of antiquaries of Scotland, vol. VII part. [, Edin- burgh 1869, s. 23 og 4de tavle). De stavlöse Helsinge- indskrifter bruge 3 eller 2 prikker over hinanden for at adskille afsnit eller af og til (aldrig conseqvent) for at adskille ord. Når samme rune skulde ende et ord og danne be- vyndelsen af det derpå fölgende, så skrives runen i Forsa- indskriften ligesom i Rök-indskriften kun én gang. Af samme regel er der (når vi kun tage hensyn til nær- mere beslægtede indskrifter) spor i Kårnbo-indskriften og i de stavlöse Helsinge-indskrifter (samt mulig i Tjång- vide-indskr.); derimod har Björkö-indskriften pita aft. I henseende til lydbetegnelse er der stor overens- stemmelse mellem Rök-indskriften og de andre syv. De stå heri alle på et meget antikt trin i sammenligning med de fleste andre svenske indskrifter, der er skrevne med den kortere rækkes runer. Alle mangle de særegne tegn for æ, e, 0, ö (åbent og lukket), y, samt for d, g, p-