112 SOPHUS BUGGE. Å 20 a (runen dr) betegner lyden a (kort og lang, lige- som skriften overhoved ikke skjelner mellem kort og lang selvlyd) samt æ. Dog betegner a i Rök-indskriften ikke å og æ foran nasal eller nasalt a; men i nr. 7, hvor præpositionen d en gang er skreven an har en afvigende og sandsynlig senere skrivebrug trængt sig ind ved an (= hann) og anunr. i betegner i og e. u betegner u, 0, % 0. I biurn på Forsa-ringen og efter min formodning i muk- på Rök-stenen er U om- lydsvokal; denne har sandsynlig været udtalt enten som det 0, der ikke er opstået ved omlyd, eller også noget mere åbent. a (runen os) betegner i 1, 3, 5, 7 ikke lyden 0; dette röber ælde og har sikkerlig været regel ved alle indskrifter af den her omhandlede gruppe. Runen fore- kommer ikke i nr. 2, 4, 6, og i nr. 8 kan dens lydværde ikke bestemmes. At øs-runen ikke betegner o gjælder også for de jæderske indskrifter og Vang-stenen 1 Valdres; derimod er i de manske indskrifter den ældre betydning af runen kun tildels fastholdt. Runen os forekommer i Slaka-indskriften ligesom i Rök-indskriften i infinitivs endelse, hvor derimod Björkö-indskriften har runen år. Forsa-ringen har runen os i præpos. å og an = old 4, der på Rök-stenen skrives ligedan, samt i accus. pl. masc. tug == oldnøv två. "Tvelydene udtrykkes ved tegnene for begge de to vokaler, af hvilke de bestå. På Rök-stenen synes ai undertiden at betegne lyden æ (airnar, raip) og au under- tiden at betegne lyden o (piaurikr, pritaunta), 4 (det ån- dende g) i ind- og udlyd betegnes i den her omhandlede gruppe ved runen k, aldrig ved h (hvorvidt nr. 3 gjör en undtagelse, kan jeg ikke bestemme). I brugen af runen vr 1 R ved siden af runen reid Rr stemmer Rök-indskriften nær overens med nr. 2,5,