113 TOLKNING AF RUNEINDSKRIFTEN PÅ RÖKSTENEN. 113 6, 7, også med Kolunda-indskriften. Et af s opstået r i udlyden betegnes i alle de nævnte indskrifter (ikke i nr. 8) ved R. Med undtagelserne ualraub" a 1. 4 og nimr f på Rök-stenen er skrivemåden anunr på Forsa- ringen og sikuifar på Tjångvide-stenen (mulig også hraur på Kårnbo-stenen) ensartet. Ligeledes er et af s opstået r i indlyden betegnet ved R i uarin på Rök-stenen, og på samme måde i kairulf på Kårnbo-stenen; ti at r 1 -oldn. geirr er opstået af s, godtgjöres bl. a. ved finn. kéihis hasta og ved det af Keltisk lånte gr. 74005. lat. gaesum, jfr. Thomsen, Den got. sprogklasses indflydelse på den finske s. 66, 123, Zeuss-Ebel, Gramm. celtica 52. Rök-indskriften a 1. 2 har nominativ fapir med R, hvor der i udlyden oprindelig har været rs, ligeså har Björkö- indskriften tutir nominativ; også synes uiR på Slaka-stenen at maatte forståes som nominativ (= uir på Tjångvide-st.). Udenfor nominativ skrives derimod brupur Kårnbo-stenen, fapur, mupur Kolunda-stenen. Med nomin. fapir kan frem- deles jævnföres skrivemåden siikur') for sikurr, sikurpr Kalfvesten-st.; afvigende er derimod uarr og fur på Forsa- ringen, hvis disse ord betyde vardar og fyrr. Et oprindeligt r i-udlyden betegnes derimod i disse indskrifter i regelen ved runen reid. Foruden de i det foregående nævnte eksempler kan anföres 4MaR (ti således tör man vist læse istedenfor ANNR i Bautil) austr på Kalfvesten-stenen, hiar Kolunda-st. En undtagelse danner (a)ftir på Rökstenen, hvis ordet be- tyder »efter», iffir (som der synes at måtte læses) på Kolunda-st. (jfr. furir Forsa-ringen); men »efter» blev ligesom »over» allerede i indskrifter med den længere rækkes runer skrevet med runen 77, vistnok ved ind- flydelse af adverbier og præpositioner, som endte på et af 8 opstået r. En undtagelse synes også huar Rök-st. l) Dog har en mig foreliggende afskrift af nr. 2 sinkur. he he ov Antige. Tidskrift. 5. mn