114 SOPHUS BUGGE. 114 a 1. 6 at danne. Med Forsa-indskriftens brug af R og r stemmer i det væsentlige den stavlöse Malstad-indskrift, hvor heller ikke forskjellen conseqvent er gjennemfört. En mærkelig overensstemmelse er der mellem Rök- indskriften og Kiårnbo-indskriften i brugen af b ved si- den af f i indlyd og udlyd. Rök-indskriften har med b ualraubar, ub, derimod med f tualf, tualfta, rapulfs, hraipul- far, rukulfs; aldeles på samme måde har Kårnbo-indskrif- ten med b sialbr, men med f kairulf. * Jeg har i min tolk-. ning af Björketorp-indskriften i Tidskrift for philol. VII, 328 f., VIII, 198 nævnt mange eksempler fra nordiske med den kortere rækkes runer skrevne indskrifter på skrivemåden med bi indlyd og udlyd for det sædvan- lige f, af hvilke eksempler navnlig de fra manske ind- skrifter her bör fremhæves (porlaibr, purlabr, habrs, uib), da disse indskrifter, som forhen nævnt, i runernes for- mer har beröringspunkter med Rök-indskriften. Også har jeg nævnt, at lf, rf 1 islandske håndskrifter skifter med lb, rb, og at nogle nulevende nordiske bygdemål ud- tale b (05) i efterlyden 1 visse lydforbindelser istedenfor v. Men forholdet i Rök- og Kårnbo-indskrifterne er for- skjelligt, ti de skrive i samme lydstilling i ind- og ud- lyd i nogle ord b, i andre f og skjelne mellem disse to bogstaver i overensstemmelse med forholdet i de med den længere rækkes runer skrevne nordiske indskrifter og i andre germanske sprog, navnlig oldhöitydsk, tildels oldsaksisk, gotisk. De to nævnte indskrifter har altså her fastholdt et lydforhold, som er tabt i almindelig oldnordisk; dog må det her lades uafgjort, om denne forskjel er nedarvet ved tradition fra ældre indskrifters skrivemåde eller ældre digtes sprog, hvilket forekommer mig sandsynligst, eller om den hörtes i det dagligdags sprog, da Rök-indskriften og Kårnbo-indskriften blev ind- huggen. Således stemmer ub på Rök-stenen med hen- syn til b overens med UBARr »over» på Jårsberg-stenen