116 SOPHUS BUGGE. 116 Herved er jeg kommen over til betragtningen af sprogformerne. Også med hensyn til disse er der flere fremtrædende ligheder i det enkelte mellem Rök-ind- skriften og de andre indskrifter, som jeg har forenet med den i én gruppe, ligesom sproget overhoved i alle disse indskrifter er meget antikt (dog, navnlig i Forsa- indskriften, indsprængt med senere former). Kalfvesten-indskriften er den eneste svenske (når vi sé bort fra Bleking og Skåne) foruden Rök-indskriften, som har accusativformen sunu i ental. suap på Rök-stenen gjenfindes i suap (eller sua ap) på Forsa-ringen. Med hensyn til det gammeldags u (udtalt v) i karur kan jævnföres infin. karua Björkö, i hvilken form v dog også ellers er vedligeholdt, dat. stapui som sidste led i to stedsnavne og aceus. aikui neutr. eiendom på Forsa- ringen. Jeg har tvil, om v I de to sidstnævnte former nogensinde har været hört i det levende sprog. stapui kan efter formen hverken være dativ af et til i81. stö, gen. stödvar, (også i stedsnavne, f. eks. Sævarstöd Völund. 17, 20) svarende ord eller af glsvensk stapvi mase. (Ryd- qvist II, 184); i stedsnavne bruges almindelig stadr mase., fl. stadir, men dette udgår fra en grundform stadi -s, ikke stadvi-s: i stapui, hvis der virkelig står så på Forsa- - ringen"), synes derfor u d. e. v indfört ved feilagtig ana- logi. u i aikui lader sig, såvidt jeg ser, ikke tilrækkelig stötte ved andre former, hvad enten vi henföre det til roden eller til suftixet. Ligesom ö er faldet bort foran r i Ppiaurikr d. e. piddrekr Rök, således forekommer siikur (hvis denne læs- ning er rigtig) d. e. Sigurr = Sigurör Kålfvesten, uarr — vardar Forsa; jfr. nur — mordr Malstad. aft »efter» nr. 1, 2, 5, 6, 8. OQgså anvendelsen af denne gamle form er betegnende for den her behandlede gruppe. Jeg har ikke fundet den på nogen runesten I 1) Man er fristet til at tænke på, at indskriften har stapum (Tf ikke D.