187 TOLKNING AF: RUNEINDSKRIFTEN PÅ RÖKSTENEN. 117 Södermanland uden nr. 5, ikke på nogen i Gotland uden nr. 8. Upland har vel omkring 1000 runestene, og fler- tallet af disse giver en ordform for »efter»; dog har jeg ikke fundet aft på flere end 2 — siger og skriver to — uplandske runestene, nemlig Lilj. 109 (Stephens 621) og Lilj. 327, foruden på nr. 6. I Östergötland har jeg for- uden på nr. I og 2 seet aft i to indskrifter: Lilj. 1155 (Antiqvarisk, tidskrift för Sverige I, 79) og Lilj. 1183 , (Stephens 656, jfr. Antiqvarisk tidskrift f. Sverige I, 113); i Vestergötland, i én (Torin nr. 24). Det findes, såvidt jeg véd, ikke på nogen runesten fra Medelpad, Helsing- land, Gestrikland, asiniandt Nerike, Småland, Oland, Fon: på én i Skåne (Bautil 1159). Derimod er aft almindeligt på runestene i Danmark. Det fortjener her opmærksomhed, at denne ordform i Norge ikke findes i runeindskrifter udenfor Jæderen og at den, ligesom den på Rök-stenen brugte form fur, gjenfindes på Man. fir d. e. aftir på Rök-stenen, hvorefter nomen ikke fölger, synes at betyde »efter»; på Forsa-ringen er den længere form furir (ikke fur) brugt, hvor nomen ei fölger. Mindre karakteristisk er overensstemmelse i endel andre ordformer, der også findes i mange andre svenske indskrifter: ligesom Rök-stenen har is for »er», således Forsa-ringen og de stavlöse Helsinge-indskrifter uas for »var». — hann skrives både på Rök-stenen og på Forsa- ringen uden hi begge indskrifter har formen auk. Endelig et par sammenstillinger, som gjælde udtryk og syntaktiske eiendommeligheder. Foruden på Rök-stenen har vi fapi med runaR som objekt kun i Forsa-indskriften og i to stavlöse indskrif- ter fra Helsingland; i Forsa-indskriften og i nr. 1067 hos Lil. reder den sætning, hvis verbum er fapi, ligesom i Rök-indskriften, med in, og i Malstad-indskr. fölger, ligesom i Rök-indskriften, en sætning med verbet i förste person flertal.