118 SOPHUS BUGGE. 118 Ligesom Rök-indskriften har par med betydning »disse», således formoder jeg, at der i förste linje af Kålfvesten-indskriften, hvis slutning nu skal være ulæse- lig (Stephens 724), har stået kubl pat b44, medens teg- ningen i Bautil efter runen for å kun har den lodrette ramme uden nogen kvist ved. Derimod har nr. 6 og 7 pita, nr. 5 Pina, ligeså nr. 3 (pin[al) og de stavlöse Helsinge-indskrifter. | Jeg har formodet, at forholdsordet ved uaki an og siulunt i på Rök-stenen fölger efter det styrede ord; ligeså har Kolunda-stenen fapur auk mupur iftir. Den del af indskriften til höire på Tjångvide-stenen, som fölger efter skilletegnet, og indskriften i överste langlinje på Kårnbo-stenen synes at afvige fra det jævne prosaiske udtryk og at nærme sig til den poetiske stil, uagtet ordene ikke danne verslinjer. Hvis dette er rig- tigt, har vi deri en karakteristisk overensstemmelse med Rök-indskriften. Ordstillingen i huar histr si kunar og [h]uaim si burin nipr traki på Rök-stenen, hvor de sammen- hörende ord er adskilte ved mellemskud navnlig af en verbalform, er ensartet med ordstillingen i sikuifar tu (wir på Tjingyide-stenen, huariar aiku lakmuprku priar barpakn basi på Kårnbo-stenen. Den sistnævnte sætning ligner også i indhold [h]uaim si burin nipr traki på pr ledtament spe synes at være afhængige spörgesætninger, der tale om den persons forfædre, til hvis minde indskriften er ristet. Hvis jeg på Tjångvide-stenen med rette har læst kuni og forklaret dette ved gunnt, så må dette ord, som flere i Rök-indskriften, siges at være lånt fra det poe- tiske sprog. Ligesom Rök-indskr. har vers ind imellem prosaen, således synes Malstad-indskr. at have to verslinjer*). 1) Der må læses: siulfir uarp um lanti | Pisu uis[i]jr. Man har hidtil feilagtig læst Pisuri, men ri hörer til mandsnavnet nuri, ikke, som man hidtil har læst, nu.