119 TOLKNING AF RUNEINDSKRIFTEN PÅ RÖKSTENEN. 119 Den indskrift-typus,-som har fået sin mest frem- trædende anvendelse på Rök-stenen, synes engang at have været meget udbredt i Östergötland, da den der kan påvises på fire forskjellige steder ligefra Bråvikens bund i öst til bygderne om Vettern i vest. I Söder- manland, der er så rigt på runemindesmærker og det endog med gammelt præg, er denne typus derimod kun tilstede i svagé spor i de indre Målar-landskaber, hvor vi finde den på Kårnbo-stenen og blandet med en anden typus på Kolunda-stenen. Til Kårnbo-stenen slutter sig naturlig den på den nærliggende uplandske Björkö i Målaren fundne sten. pørde er det eneste mindesmærke i Upland, på hvilket vi iagttage denne indskriftform, og det uagtet vi fra Upland kjende om- kring 1000 snekkere, af hvilke dog de aller- Hekta! således alle, der er ristede af Åsmund, Ypper (eller Ybber?) og Bale, har et yngre præg end de her omhand- lede. Kun enkelte stænk fra Rök-indskriftens typus er indsprængte i de forövrigt forskjelligartede indskrifter på en sten (Gilberga) i Vendels hårad i Tiundaland og (Igelstad) i Lyhundra hårad i Attundaland. Rök- indskriftens typus synes altså aldrig at have været al- mindelig i Svearnes hovedland. Der er intet spor af den i Gestrikland, der, også med hensyn til runemindes- mærker, kan regnes til Tiundaland; i Gestrikland findes ligesåvel som i Tiundaland, indskrifter ristede af Ås- mund Kåressön og hans fælle Sven, samt én af Ypper. Heller ikke i söndre Helsingland er fundet noget rune- mindesmærke, som viser slægtskab med det på Rök. Derimod læse vi i nordre Helsingland på Forsa- ringen en indskrift, hvis typus er meget nær beslægtet med Rök-stenens. Dette er efter min mening ikke et betydningslöst tilfælde; jeg tror tværtimod, at denne ene indskrift, der må være ristet en ikke ganske kort stund efter kristendommens indförelse, har bevaret en skrift-