120 SOPHUS BUGGE. É 120 form, der tidligere må have været temmelig almindelig 1 nordre Helsingland. Dette slutter jeg deraf, at en indskrift-typus, der er nær beslægtet med den på Forsa- ringen fremtrædende, efter min mening ligger til grund for den i nordre Helsingland udbredte gruppe, der be- står af indskrifter med stavlöse runer. Og denne gruppe viser igjen sammenhæng med de for Medelpad eiendom- melige runeindskrifter. Dette forhold synes at tyde hen på, at nordre Hel- singland ved oldtidens slutning har stået i nærmere for- bindelse med Östergötland end med Svearnes nærmere liggende landskaber. Dette, der ikke lader sig forklare af den geographiske beliggenhed, synes at stemme over- ens med forholdet under en ældre periode. Jeg tror her at kunne benytte de resultater, som er vundne 'ved dr. Hans Hildebrands vigtige afhandling »Den åldre jernåldern i Norrland» i Antiqvarisk Tidskrift för Sverige II, 222—333. Hovedbygden i Helsingland var den nordre del, Sundheden, d. e. det sydlige höi- land, ved hvilket navn der entaget hensyn til Medelpad. I disse to landskaber fandtes i den ældre jærnalder en udbredt og kraftig befolkning, hvis kultur, som oldsa- gerne vise, var nær overensstemmende med det sydlige Sveriges. Derimod synes söndre Helsingland og Gestrik- land ikke at kunne have havt nogen, ialfald betydeligere, del i det kulturliv, som i hin tid rörte sig i de norden- for liggende landskaber og som der synes at have varet ligeså længe som i Götaland; også i Målar-landskaberne er der efter Hildebrand i modsætning til Norrland kun fundet lidet, som tilhörer den udvikling, der betégner den ældre jærnalders senere del'). Dette af Hans Hildebrand for den ældre jærnalders vedkommende påviste forhold kunde under forandrede - 1) Dog er der i Upland fundet efterligning af en constantinsk medaljon (Månadsblad 1873 s. 40).