p 123 TOLKNING AF RUNEINDSKRIFTEN PÅ RÖKSTENEN. 128 1. Indskrifterne på stenene fra Sölvesborg, Helnæs, Flemlöse, Kallerup, Snoldelev, Glavendrup og på flere af de ældste danske runemindesmærker er anbragte mellem rette linjer, hvilket også gjælder flere med den længere rækkes runer skrevne indskrifter. De blekingske med den længere rækkes runer skrevne indskrifter er ligeledes mest anbragte i lige rækker, der dog ikke er adskilte ved rette linjer. I nogle af de nævnte indskrifter, som de på Kallerup-, Snoldelev- og Björketorp-stenene, be- gynder skriften i alle linjerne fra samme side, ligesom i det hele på Rök-stenen. I andre er de sammenstående rækker vendte mod hinanden, således på Helnæs- og Flemlöse-stenene, ligesom ved e linje 3 i forhold til e linje 2 på Rök-stenen. På Stentofte-stenen skifte linjer langsefter med tværlinjer. 2. Ordadskillelse er ikke anvendt på Helnæs-, Flem- löse-, Istaby-, Björketorp-, Stentofte-stenene. Ordadskil- lelse er ikke gjennemfört på Sölvesborg- og Snoldelev- stenene. 3. På Sölvesborg, Kallerup-, Snoldelev-stenene er brugt det langagtige skilletegn I. 4. ds-runen har i alle de nævnte indskrifter kvi- stene skrånende mod höire og betegner ikke 0, men åa (og æ) foran nasal konsonant eller å med næselyd. 5. Runerne reid og vr adskilles ligesom på Rök- stenen. Ligesom vr forekommer i indlyd T uarin på Rök- stenen, således i nura på Helnæs- og Flemlöse-stenene. Undtagelserne ualraub" og nimr på Rök-stenen kan sam- menlignes med skrivemåden raknhiltr på Glavendrup- stenen. 6. Formen t for b på KRök-stenen synes nærmest at være opstået af P, hvor kvistene ikke udgå fra den rette stavs ender; Helnæs-stenen har 8. 7. I Helnæs- og Flemlöse-indskrifterne er der in- gen anledning, til skrivemåde med b som Rök-stenens