124 SOPHUS BUGGE. 124 ub, ualraubar ved siden af ulfar, men Tryggevælde-stenen har nmairbis ved siden af ulf og Björketorp-stenen med den længere rækkes runer UPARABA. 8. sunu acc. sg. masc. forekommer på Sölvesborg- og Helnæs-stenene, ligesom på Rök- og Kålfvesten- stenene. 9. Udtrykket fådt forekommer på Helnæs- og Flein- löse-stenene. 10. Begyndelsen af Rök-indskriften aft uamup stanta runar par er ensartet med begyndelsen af Flemlöse-ind- skriften aft ruulf statr stain sasi. En tabt indskrift i Skåne (Lilj. 1445) skal mulig læses: aft kunar skalt stantr sa. 11. Formen aft er fælles for Rök-stenen og andre stene af samme gruppe med Helnæs- og Flemlöse-stenene og mange andre danske runestene; jfr. ovenfor. Også fortjener det opmærksomhed, at Flemlöse-indskriften efter de to gamlé tegninger har havt aftir absolut, derimod aft som præposition, ligesom efter min formodning Rök- indskriften. 12. så, si, pat forekommer uden tilföiet si i be- tydning »denne» på Rök-stenen (og Kalfvesten-stenen?) ligeså på Slesvig-stenen og på de med den længere ræk- kes runer beskrevne stene på Björketorp og er I Ble king samt på Finang i Valdres Norge. 13. Steike ddedd fiarumir på Rök- stenen med Uu sy- nes ensartet med kupumut på Helnæs-stenen. 14. De ældste danske runemindesmærker med den kortere rækkes skrift fölge ikke den regel, at ingen rune skrives to gange i træk; men denne regel er heller ikke fulgt i alle indskrifter, der höre til samme gruppe som Rök-indskriften. Ligesom Flemlöse-stenen efter de to gamle tegninger havde fddi skrevet med aa i förste sta- velse, således har Kalfvesten-stenen, hvis ordet er gjen- givet rigtig i Bautil, siikur (uagtet vokalen i her er kort). På Snoldelev-stenen sé vi i skrivemåden kunualtstain be- å