129 TOLKNING AF RUNEINDSKRIFTEN PÅ RÖKSTENEN. 129 kanské finde det rimeligt, at gammeldags skrivemåde længere holdt sig i det mere afsidesliggende Helsingland end i en af Götøries hovedbygder. Men de to nævnte indskrifter har dog såmeget tilfælles, at man bliver be- tænkelig ved at sætte Rök-indskriften mer end 100—150 år tidligere end Forsa-indskriften. En sikrere slutning tör gjöres fra Kårnbo-stenen, der åbenbart står meget nærmere i tid ved Rök-stenen end Forsa-ringen. Den synes vistnok, således som Dybeck (Svenska run-urkunder 4to s. 22) mener, efter sin form at være en lagt gravsten; man kunde derefter være fri- stet til at henföre den til den förste kristelige'tid; men at dette vilde være urigtigt, fremgår vel af udtrykket uarb iak hrau[r], hvis jeg har tolket det rigtig varp tak rør: Dette udtryk synes, uagtet hauglægning ikke var ukjendt i den ældste kristelige tid (jfr Liljegren Run-Låra 122), at före os tilbage til hedendommen. Da Kårnbo- indskr. snarere er yngre end ældre end Rök-indskr. (hin har pina med betydning »denne», denne par med betydning »disse»); så tör vi efter dette vel: sikkert henföre Rök- stenen til hedensk tid. Hvis jeg har ret i det, rigtignok meget indirecte, forhold, som jeg har formodet meliem den gruppe, hvor- til Helnæs-stenen hörer, og den, hvortil Rök-stenen hö- rer, så passer også dette til due for Rök-stenen givne tids- bestemmelse, ti Helnæs-stenen, der tilhörer en ikke så li- det oprindeligere typus, har Wimmer og jeg sat til om- kring 800 eller förste halvdel af 9de århundred, og man tör vel formode, at det gamle i Götaland holdt sig lidt længer. De mange kunstlerier, som på Rök-stenen vise sig I brugen af runeskrift, anvendelsen af flere arter af chiffre-: skrift eller lönskrift giver ikke nogen synderlig veiled- ning med hensyn til tidsbestemmelsen. Vistnok forud- Antigv. Tidskrift. 5. 9