Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Tolkning af runeindskriften på Rökstenen i Östergötland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132 SOPHUS BUGGE. 132
a. Fremdeles kan nævnes som gamle former: sakum d. e.
saqum for det sædvanlige sægjum; tuair tikik i samme
betydning som tiughu; umisum med bevaret :; ai altid;
nominativformen nipr; hraipkutum med bevaret 4. Side-
stykker i flere indskrifter har præsens is d. e. es; en-
stavelses-formerne aft og fur, med hvilke ub kan sammen-
stilles.
Tilsyneladende ældgamle former er fiakura, fiakurum,
om hvilke jeg dog har sögt at vise, at de er mindre op-
rindelige end de ellers kjendte former fiora (fiura), fiorum,,
og at de aldrig har været almindelige. I forbindelse her-
med kan nævnes, at formen satint (præt. conj.), der lige-
ledes som fuldstændigere end den ellers kjendte let kunde
tages for ældgammel, aldrig kan have været hört i det le-
vende sprog, men må antages at udtrykke udtalen satin.
Flere af de ovennævnte former synes, efter et skjön
at dömme, ikke at kunne have været brugelige i det
dagligdags sprog senere end i 9de århundred eller vel
endog dettes begyndelse. I underlig modsætning til disse
ældgamle former stå andre, der, hvis min opfatning af
dem er rigtig, må være forholdsvis unge. Dog tör jeg
ikke være tryg for, at jo enkelte af disse ved en afvi-
gende tolkning kan forsvinde. airnar d 1. 8 gjengiver
efter min formodning udtalen Arnar (= oldn. Arnar);
i denne form vil vi altså, hvis jeg her ikke er på vild-
spor"), have en vokalsvækkelse, som ikke synes at har-
monere med de för nævnte sprogformer og som man
först skulde vente i forholdsvis sen tid. tua synes (jfr
rettelser) på to steder brugt som nom. pl. fem. og er
yngre form end tvar. e 1. 3 forekommer un d. e. unn
som accusativform i ental, men den ældre form er unni.
Med lönskrift er skrevet knua e 1. 2, ikke knuia d. e. knyja,
ligeså flua /, ikke fluig. mir al. 8 synes at være d. s. 8.
ly Hvis navnet airnar derimod står i forbindelse med adjectivet ern
stærk, dygtig, så röber formen i ingen henseende senere tid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Feb 3 14:12:26 2026
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/roksten/0138.html