132 SOPHUS BUGGE. 132 a. Fremdeles kan nævnes som gamle former: sakum d. e. saqum for det sædvanlige sægjum; tuair tikik i samme betydning som tiughu; umisum med bevaret :; ai altid; nominativformen nipr; hraipkutum med bevaret 4. Side- stykker i flere indskrifter har præsens is d. e. es; en- stavelses-formerne aft og fur, med hvilke ub kan sammen- stilles. Tilsyneladende ældgamle former er fiakura, fiakurum, om hvilke jeg dog har sögt at vise, at de er mindre op- rindelige end de ellers kjendte former fiora (fiura), fiorum,, og at de aldrig har været almindelige. I forbindelse her- med kan nævnes, at formen satint (præt. conj.), der lige- ledes som fuldstændigere end den ellers kjendte let kunde tages for ældgammel, aldrig kan have været hört i det le- vende sprog, men må antages at udtrykke udtalen satin. Flere af de ovennævnte former synes, efter et skjön at dömme, ikke at kunne have været brugelige i det dagligdags sprog senere end i 9de århundred eller vel endog dettes begyndelse. I underlig modsætning til disse ældgamle former stå andre, der, hvis min opfatning af dem er rigtig, må være forholdsvis unge. Dog tör jeg ikke være tryg for, at jo enkelte af disse ved en afvi- gende tolkning kan forsvinde. airnar d 1. 8 gjengiver efter min formodning udtalen Arnar (= oldn. Arnar); i denne form vil vi altså, hvis jeg her ikke er på vild- spor"), have en vokalsvækkelse, som ikke synes at har- monere med de för nævnte sprogformer og som man först skulde vente i forholdsvis sen tid. tua synes (jfr rettelser) på to steder brugt som nom. pl. fem. og er yngre form end tvar. e 1. 3 forekommer un d. e. unn som accusativform i ental, men den ældre form er unni. Med lönskrift er skrevet knua e 1. 2, ikke knuia d. e. knyja, ligeså flua /, ikke fluig. mir al. 8 synes at være d. s. 8. ly Hvis navnet airnar derimod står i forbindelse med adjectivet ern stærk, dygtig, så röber formen i ingen henseende senere tid.