-145 TOLKNING AF RUNEINDSKRIFTEN PÅ RÖKSTENEN. 145 dens 'faderen endnu var ung, og lang tid, för stenen blev reist. Men synes ikke ordene sitir nu o. s. V. åt skulle vække forestilling om at indskriften er forfattet straks efter sönnens hauglægning? S. 191. 19. Gustav Storm (Sagnkredsene om Karl den store og Didrik af Bern) forfægter en anden mening om tilblivelsen af visen om Didrik og hans kjæmper. S.251.6. I Sjonhem-indskriften skal det efter prof. Save hede hielbin. Såve nævner som niende eksempel kup hulbin Dybeck fol. 177 (Lilj. 197). Docent Fr. Leffler opfatter kup i forbindelsen kup hialbin som flertalsform og levning af hedensk sprogbrug, idet han stötter sig til Ældre Vestgötalags sua se mær gud hull og bipiæ sua sær gup holl;, hvor han forstår, guøs om flertalsform. Han mener, at Kristr er bleven forbundet med verbets fler- talsform efter falsk analogi af gup. 5. 971. 2 f.n. Dr. Hans Hildebrand har ved for- nyet wundersögelse fundet, at Rökstenen har tua, ikke tuar; a 1. 4 må da i lighed hermed udfyldes tua (ua)l- raubar. Ældre Vestgötal. giptar b. 8 har to gange tva og straks derefter én gang tvar. S. 28 1. 22. Docent Leffler mener, at andet Ø i poporo er opstået ved sammenstöd af t og Å. S. 291. 9 f.n. Prof. Såve anförer et lignende ek- sempel fra Dybeck 4to nr. 21 (Lilj. 836), hvor han for- moder is filipi kupuis d. e. is fil i lipi kupuis. Også jeg havde tolket stedet således. - S. 31 1. 12 f.n. Anförselen af anar fra Lilj. 878 må stryges, ti ordet er der efter prof. Såve indsat af Peringskiöld. S.331.17. Også Stephens hos Torin (Westergötlands ,runeinskrifter nr. 6) læser på Saleby-stenen mip altum, hvil- ket han dog vistnok med urette oversætter »med de gamle». S. 34 1. 21. Det reneste Dalmål (i Elfdalen) har efter prof. Såve kun formerne wunnin, wurdin, wultimn. Antiqv. Tidskrift. 5. 10