146 SOPHUS BUGGE. 146 S. 385 1. 16. Om navnet Hreidgotar andensteds mere. S. 89 1. 3 f.n. De ord, jeg har formodet på Egby- stenen, munu iki mirki miri uirpa, har efter prof. Såve docent Hj. Kempff 1871 læst på stenen selv; se rettelser til Upplands Fornminnes-förenings tidskrift. Haft. 2. S. 40 1. 4 f. n. Både prof. Såve og jeg formode, at på ait på lvelstad-stenen er feil for XIT hit. +41 1.16. For gotlandsk jiu, som jeg havde hen- tet a afhandlingen om Gotlandsk i Dansk histor. tidskr. 1843, bör det after prof. Såve hede iau. S- 41 1.7 f.n. Dybeck oct. nr. 11 læs: Dybeck 4to EP, 0 S. 42 1. 13. purmupi kan indeholde ølsvensk pura, ligesom oldn. harpslagi, harpslåttr indeholder harpa. S. 43 1. 16. Præs. sitr forekommer i en ölandsk indskrift Lilj. 1307 (Såve). S. 44 1. 21. Prof. Såve mener, at man Dyb. oct. (rettere 4to) nr. 57 kunde læse kaurt. S. 45 1. 15 f.n. På Saleby-stenen i Vestergötland (Torin nr. 6, Lilj. 1346) har Stephens læst uf briuti, hvor briuti vel snarere er verbum 3 ps. sg. præs. conj. end substantiv (Stephens's tolkning af de nærmest forud- gående ord er meget usandsynlig). Ved dette sted bli- ver det sandsynligt, at ub i Glimminge-indskriftens huks ubbriutr (Bautil 1162; Stephens runic monuments 702) og i Skjern-indskriftens ubbirut eller ubbiruti (Stephens 789) er = oldn. of, som P. Å. Munch mente, og ikke = oldn. upp. S. 461. 22. Med en anmelder i Upsala-Posten for 21 Januar 1874, P. J. Llindal], og med Vigfusson i Oxforder- ordbogen antager jeg at skatt hövding er samme ord som det i svenske almuesmål forekommende skate noget op- eller ud-skydende, trætop, landodde og lign.; jfr. norsk dial. skat n. topenden af et træ, skata löbe ud i en spids, skate m. i Telemarken træstamme uden grene. Samme