på * 147 TOLKNING AF RUNEINDSKRIFTEN PÅ RÖKSTENEN. 147 rod findes i sanskr. skand springe, lat. scando, glirsk SC gi perf. rosescaind sprang frem, og i flere sprog. 3. 51 1. 2.f.n. Jeg har tænkt mig muligheden af, at ar på Forsa-ringen var ment å tarstapum og an iurt- stapum, og at den lille tværstreg på f m var bleven utydelig. Pastor L. C. Wiede antager, at de runeformer, som tegningerne her vise, er de oprindelige på ringen, men læser dog å tarstapum og a hiurtstapum. Prof. Såve formoder, at der bör deles å niurtstapui, at Niwrpr, jfr. akuart Dybeck oct. nr. 55 for akuarp. Men man skulde da snarere vente Niarpar-. S. 52 1. 4. in findes ikke i Malstad- indskriften, ti denne har efter prof. Såve prim bium og å foran prim. S. 56 1. 10. Det ældste og reneste Dalmål (i Elf- dalen) har efter prof. Såve tråttd. 8. 57 1. 4. Prof. Såve sammenligner Lilj. 925 (Dy- beek 4to nr. 49, Stephens s. 691): rakna raisti stain pansi at suin buta sit auk sifa auk raknburk at sit fapur. kup hilbi at hats. uit iak pet uas suit uestr mip kuti. Her er skre- vet t for nn men n for n. — Docent Leffler mener, at det for forståelsen af t i satint er af vægt, at 5 i siulunt fölger efter; jfr. pintsa i runeindskrifter for pinsa. Denne forklaring lader sig dog ikke anvende på de övrige af mig .anförte ensartede eksempler. S. 64 1. 17. K. A. Hagson forklarer stedsnavnet Valkebo hårad i Östgötl. af mandsnavnet Valki. S. 66 1. 9 f.n. Prof. Såve formoder nu, at det got- landske mandsnavn Roklundur hörer til &otl. roka »vara orolig, göra ofred och buller», jfr. gotl. rok eller rauk, råka, isl. lrokr. S. 67 1. 2 f.n. Kelterne brugte det med oldn. gisl, obses, identiske ord eymr. gwystl, corn. guistel, breton gwestl, irsk giall som sidste led i personnavne; se Revue Celtique I, 341. S. 69 1. 4 f. n. Prof. Såve formoder, at der skal