148 TOLKNING AF RUNEINDSKRIFTEN PÅ RÖKSTENEN. 148 . læses harups og at dette er idoler har- -hrups; han jævn- förer dette navn Hær-hrödr med oldhöitydske navne Kisal- hrod, Adal-rod, Siga-rod o.s.v. Man kan ikke sammen- ligne det gamle germanske -navn Haruth, ti dette svarer" til oldn. Hördr. S. 71 I. 11 f. n. Lilj. 1064 har efter prof. Såve stain pina fir. Söve nævner, at den meget unge indskrift (fra om 1468?) på Gotland Lilj. 1912, som nu forlængst er udslettet, skal have havt btir for abtir. S. 751. 15 f. n. Prof. Såve nævner som muligt, at an foran ua på Njörup-stenen skal forståes som hann. S. 77 1. 21. Prof. Såve jævnförer. Norrl. knia eller kni »bemöda sig starkt, streta», jfr. hos Rietz kni (knidde) tvinga, öfvervinna. S82 L 64. n. «FordS7 Skulderståa 139006 Deretter skulde også tallene for de fölgende ord i indskriften rettes. — S. 89 1. 4. tuar læs tua. 0 S. 89 1. 12. Efter karur er å udeglemt. S. 89 1. 5 f. n. Mellem Rip, og ftirfra burde have været åbent rum. — S. 90 1. 4 og 3 f. n. tvår læs två. S.951.20. & læs KK. — S. 1101. 9. Forsa- -ringens rist læs Rök-stenens runeform. S. 115 1. 31. Ordene »På Malstad- -stenen skrives : både in og å» stryges. S. 116 1.32. Formen aft findes på Leckö-stenen hos Torin nr. 24, hvor Lilj. 1362 har ift. S. 123 1. 4 f. n. Tegnet p med side formerne 4 og 4 for b er ikke, som Sire Runic monuments p. 39 mener, en virkelig os-rune og er ikke opstået af tegnet for o, fra hvilket det i én og samme indskrift bestandig adskilles, ligesom det, som Rök- indskriften viser, ikke står på Øs-runens ladd i rækken. S. 127. Ytringerne her önskede jeg nu, navnlig efter fundet af Vatn-stenen fra Örlandet, forandrede. ou