Indskriften på Rökstenen. Efterslæt af Sophus Bugge. Ved den forhen givne tolkning af Rökstenens runer har jeg nu ikke så lidet at rette og tilföie. Begyndelsen aft uamup stanta har sidestykke også 1 indskriften på Örja-stenen i Skåne, der nu er Ii Lund. Denne begynder statr aft, hvor å er betegnet ved X. a linje 2 er in uarin fapi fapir ikke rigtig verslinje, da navet Varinn, der er stillet foran, måtte have del i allitterationen. Derimod er fapi fapir aft faikian sunu et rigtigt vers. Jeg tror derfor nu, at dette vers er overfört fra en ældre runeindskrift. sakum a 3, sagum, tör snarere forståes som: »lader os fortælle». Det vanskelige ord, som fölger efter sakum tör jeg ikke længer forstå som mögminni, da en form mukmini vilde stå i for stærk strid med sakum, fiakura o. s. V. med å og med sunu, hvor u i anden stavelse er bibe- holdt. Ingen af de s. 18 opförte omlydte former er fuldkommen ensartet. Letiler (Om v-omljudet o. 8. V., Upsala 1877, s. 15), som med rette forkaster min tidli- gere tolkning, foreslår mukmini — mögminni »folkminne». Men miigr, gåsvensk mugher, mogher betyder folkemasse, folkemængde og synes efter sit begreb ikke at passe godt her.