Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. En levnets-skisse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
slag av sn stadig styrkeprøve i hans fint sammensatte natur.
Var det ikke netop ut fra denne rikt sammensatte menne
skelighet, at han hadde kunnet tegne en hel verden av skik
kelser og BkMdner, — leve paa en gang de mest forskjel
lige menneskers liv? Var det ikke ut fra den samme mang
foldighet, at han hadde kunnet gjennemleve saa sterkt de
mange forskjellige livsstadier, som grublende student, for
voven spiller og jæger, eventyrlysten soldat, BVBLriU6r for
naturtilstanden, driftig godseier og lainiiie-vatriark, verbens
6rovren66 6iFter, tolkeiWrer og profet?
Han var ofte inkonsekvent. Men han var altid menne
skelig. Han skrumpet aldrig md til en læresætning eller en
formel. Boulanger hævder, at under al uenighet med sin
hustru behandlet han hende kjærlig. Han kunde paa en lun
maate ironisere over sin vanskelige stilling mellem sin hustru
og sin ven: nGud har git mig to aarsaker til lykke, en ven
som Tscherkov, der, selv uavhængig stillet, vier sit liv til
at sprede mine skrifter, og en hustru, som tvinger mig til
uophørlig at kjæmpe med mig selv."
Det var forøvrig ikke rene smaating, striden dreiet sig
om, hverken i litterært værd eller i pengeværdi. Foruten en
mængde notiser og utkast og en omfattende dagbok, en roman
fra Kaukasien («Chadja Mura"), en klosterfortælling ( nFader
Sergi"), et par mindre fortællinger, to skuespil (Den lærde"
og n Det levende lik"), foruten nogen enaktere, og endelig en
stor fortælling, wTiehon og Malanja", som skriver sig fra
tiden inellein «Krig og fred" og n Anna Karénjina", altsaa
fra digterens høisommertid.
Tolstoi vilde ikke, at hans familie skulde slåa mynt av
disse verker, men at de skulde tilhøre menneskeheten, hvad
grevinden synes at ha fundet upraktisk. Striden syntes ved
hans død i nogen grad at skulle fortsættes som en strid
mellem mor og datter, da Leo Tolstoi i sit testamente, av
22. juli 1910, har indsat sin yngste datter Alexandra (eller
i tilfælde av hendes død, hendes søster Tatjåna) til ene
arving av alle sine verker, trykte og utrykte, forat hun kan
sørge for, at utbyttet av første oplag anvendes til at avkjøpe
grevinden det gamle familiegods (paa 1500 maal jord, værd-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
