Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. En levnets-skisse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
stav". Fornuftige folk kunde med en viss ret si, at Leo
Tolstoi til sin sidste stund forblev like naiv, som da han
fem aar gammel lot sig indbilde av Bin begavede og høit
elskede ældre bror Nikolas, at der gaves et hemmelig mid
del (som Nikolas kjendte), hvorved alle mennesker skulde
bli lykkelige. Der skulde ikke mere være sygdom, heller
ikke sorg; ingen skulde bli vred paa nogen anden, alle
skulde elske hverandre og bli «myre-brødre", som bror
Nikolenka kaldte det. Leo Tolstoi kunde aldrig glemme,
hvorledes han og hans brødre, efter at ha faat nys om denne
hemmelighet, fandt paa en ny, storartet lek, myre-brødre
leken, som bestod deri, at de sat sammen under to læne-
Btolei’, 6Wkk6t bak et toriiWiiF av loiiiiii6te»i’kiL6i’, og i dette
lille mørke rum, som antagelig skulde forestille en myretue,
klynget sig ri^tiF tZst og godt sammen, som myrebrødre.
Ganske visst fik de aldrig se den grønne stav, hvorpaa
Nikolas hadde indridset navnet paa det hemmelige middel,
hvorved alle mennesker skulde opnsrs at lide, ophøre at
stride. Men de visste, hvor staven var gjemt, den var gra
vet ned ved randen av en viß3 hulvei, hvor Leo Tolstoi
senere (som han fortæller i sine erindringer) har ønsket at
nanß legeme skulde begraves — „siden det allikevel maa
jordes etsteds" — til erindring om Nikdlenka, som døde fra
ham saa tidlig.
Der vilde han ligge og drømme videre om den tid, da
alle mennesker skal bli brødre. Navnet «myrebrødre", mener
Tolstoi, hadde broren fundet paa ved at høre tale om de
Måhriske brødre, hvem han blandet sammen med de sam
arbeidende, hjælpsomme myrer (en maur heter paa russisk
muravéj). Tolstoi fortsatte gjennem hele sit liv, med
avbrytelser, at søke efter den grønne stav, hvis indhold han
tilslut trodde at finde, ialfald for en del, i gamle hellige
skrifter og i selve livserfaringens billedskrift. «Jeg tror
endnu," sier Tolstoi i sine erindringer, «at en saadan sand
het virkelig tin6eB, og at den vil bli aapenbaret for menne
skene og vil gi dem alt, hvad den lover."
I^eo er 6en nveßt6 ti6s Btsr3te «ntopißt". Han»
lorzLette66 lan6 er, nva6 ns^tsrne 03 torßtan6i36 tolk Kal6or
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
