Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Tolstoi og Nietzsche
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
ikke træt av i sin digtning at fremhæve netop de parasitiske
træk hos overklasserne og i motsætning hertil bondens ar
beidsomhet og evne til at opofre sig og lide.
Man vil se, at disse to hovedtræk i Tolstois menneske
skildring passer ypperlig sammen. Overklasse-mennesker er
i hans fortællinger gjerne egoister, nydere av frugterne av
andres arbeide. Bondefolket har en ganske anden evne til
gjensidig hjælp, til opofrelse for andre. Det har jo gjennem
aarhundreder eller aartusener øvet sig i at arbeide for andre.
Til disse to hovedtræk, som bestemmer personernes ka
rakter, kommer et tredje hovedtræk, som bestemmer hand
lingens gang, eller r peripetien", det egentlige vendepunkt i
iortællingerne, — ogsaa dette træk et utslag av Leo Tolstois
livsvilje paa sin egen og det russiske folks vegne. Hvad
Tolstoi fremfor noget andet vil opleve i sin digtnings hjælpe
verden, og hvad han vil ha det russiske folk og særlig
overklassens mennesker til at opleve, er den livsviljens om
bøining fra egoisme til altruisme, som han lar den ene efter
den anden av sine helter og heltinder hæve sig op til.
Vil man se den typiske sjælelige utvikling, den mægtig
ste indre oplevelse i Tolstois fortællinger og skuespil, —
den efter Tolstois mening for ham selv og for Rusland
frelsende oplevelse, da behøver man blot at læse den
overordentlig enkle og skjønne lille fortælling «Herre og
tjener", hvor overklasse-manden, den havesyke kjøbmand,
egoisten, stilles i motsætning til den bondefødte tjener, Nikita,
selvopofrende med al sin av trællestanden fødte drikfældig
het, og hvor den rike kjøbmand, som under snestormens og
kuldens strenge døds-varsel vaagner av sin livsberusning,
tilslut finder sig selv, ved at opgi sig selv, og sover lykke
lig md i døden efter at ha frelst sin fattige tjeners liv, ved
at til6Nkk6 ham med sit legeme. Den, som læser denne lille
mesterlige fortælling, vil finde Tolstois livs-filosofi, tillike
med hans menneskeskildrende kunst, sammentrængt i et
nøtteskal.
Eller man kan læse om Pierre Besutchi’s omvendelse i
.«Krig og fred", eller Ljévins i nAnna Karénjina", eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
