Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Tolstoi og Nietzsche
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
105
kvrßt Nehliidovs (og Maslovas) i I’olßtoi3 Bi63ts store, pragt
fulde fortælling, «Opstandelse".
Overklasse-mennesker, hvis sociale parasitisme belyses
ved kontrasten til arbeids-bøndernes opofrende slit, og enkelte)
av disse overklasse-menneskers opvaagnen til besindelse over»
sit livs dype meningsløshet og tomhet og deres ombøining
til 86lvN6NFiV6l86N8 og NB6Bt6lizB6rliZli6t6NB livskunst, dette er
vel 1i0V66 in6nol66t av Leo Tolstois menneskeskildrende digt
ning. Man kan ikke skjelne skarpt mellem den store digter
og den omstridte samfundsreformator. Ti hans religiøs
etiske standpunkt er forberedt og gradvis fremarbeidet
i hans digtning. Den række av helter og heltinder,
som gjennemgaar den store etiske ombøinings-proces, fra
enkelte tilløp i «Barndom" og «Ungdom" og i «Kosakkerne*
til hovedpersoner i «Krig og fred" og «Anna Karénjina",
de er som vardøger, der bebuder Leo Tolstois egen store
omvendelse. Han sender sine fantasi-barn foran sig for at
finde veien. Hans største digtning, fra «Krig og fred" av,
er — som det synes — et væsentlig led i hans mægtige
befrielseskamp overfor Schopenhauers filosofi. Han kjæm
per ikke blot for bondens kNViiinF, og derigjennem for
Ruslands. Han kjæmper kor sit eget liv. Han prøver sig
frem gjennem lidelsens, fortvilelsens og den store sinds
ombøinings trange og steile passer, — om der skulde være
nogen vei til frelse og frihet. Da han staar paa sin digt-
QinFB lisi6Bts lisi66, ektsr at ha skrevet «Krig og fred" og
«Anna Karénjina", da er han ogsaa fuldt moden for sit eget
religiøse vendepunkt. Den peripeti, eller det store omslag,
han atter og atter har prøvd paa sine fantasibarn (dem han
gav liv av Bit liv), blir han nu nødt til at prøve for fuldt
alvor paa sig selv. Hans eget liv blir fra nu av, fra femti
aarsalderen, hans egentlige digt. Før var han en yngling,
som levet sit væsentligste liv i sin digtning, i en drømme
verden, hvor han lot andre leve i sit sted. Nu er han en
fuldvoksen mand, som lever livet for egen regning, sætter
sig selv md som indsats, i den store peripeti.
Hvilken forblindelse, hvilket trangsyn hos de literatur
kritikere, som ikke har kunnet se, at han ogsaa her —
8 — Collin : Leo Tolstoi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
