Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Tolstoi om „Hvad er kunst?“ Tolstoi om Shakespeare
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
125
Crosby’s, misvisende domme dog et element av sandhet og
et ingenlunde værdiløst korrektiv.
Ifølge Tolsois altfor summariske syn var renaissancens
og den nyere tids kunst et tilbakefald til nhedensk" og
individualistisk nydelses-kunst. Der er i denne altfor puri
tanske betragtning et element av sandhet, forsaavidt som de
store kunst- og kultur-blomstringer for en ofte væsentlig del
har været overklassekultur-blomstringer, og som saadanne
ikke uten et sterkt parasitisk element.1 .
Selve Shakespeare var en parvenu, som i nogen grad
maatte støtte sig til høiadel og hof, og som allerede i et
motto laant fra den romerske parvenu Horats (som var søn
av en frigiven), foran et av sine ungdomsverker, snobber
sig med, at han «hater den profane mængde og holder sig
den fra livet. 2 Skomakersønnen fra Canterbury, Christopher
Marlowe, forherliger i sine banebrytende skuespil overmenne
sker, som byr alle borgerlige love trods, og ser ned paa
bondeslaver".
Det er naturnødvendig, at den nyere tids kunst (allerede
fra korstogstiden av) bærer merker av sociale mis-forhold.
Men naar Tolstoi mener, at den moderne overforfinede kunst
og literatur har kapitalismen til grundlag, tror jeg
han forenkler det virkelige forhold, som er meget mere sam
mensat. Allerede i middelalderen utgaar kunst-bohémeriet
ikke saa meget direkte fra overklasserne, som snarere fra
»iss déclassés" og de fra underklasserne opstigende parvenuer.
Det raffinerte nydelseselement i kunsten er for en ikke liten
del et uttryk for flugten fra underklasse-slitet, fra tralle
tvangsarbeidet, en side ved de undertrykte klassers uvil
kaarlige hevn eller revanche.
Nen nva6 I’olßtoi, tro6B en Koloßßal over6riveiße 03 tor
enklin^, nar ret i, er 6etts, at 6sr i Knnßten Bom i 6et
svrize kulturliv kan vssre et paraßitißk, eller tor livßkratten
1 Professor H. Koht, en av vore bedste kjendere av Henrik Wergeland,
gjør mig opmerksom paa, at allerede Wergeland (i resultat") har
været inde paa den tanke, at de gamle kulturfolks avblomstring eller nedgang
var overklasse-kulturens nemesis.
2 Odi profanum vulgus et arceo".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
