Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Tolstoi om „Hvad er kunst?“ Tolstoi om Shakespeare
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124
aandelige helhet, som er den eneste sande virkelighet.
Ut fra denne nærmest nyplatonisk-hegelianske verdensansku
else falder der et i visse stykker tarv6dlin6t syn over daa66
kunsten og hele den øvrige kultur. Tolstoi’s 3torßtils66 spi
ritualistiske nantneißine er som en Krvßtal-liiini!i6i, eller et
hvælvet glas-tak, nvori^simein der falder en BNißoiu, sterkt
farvet overbelysning over den menneskelige kultur. Kun en
forholdsvis liten del av literaturens, billedkunstens og mu
sikens mesterverker faar en belysning, hvorved de kommer
til sin ret. Neppe nogensinde har verden set en un66rliF6r6
livs-belysning" end den, hvori en stor 6iFt6r-natur som
Tolstoi (som desuten var meget musikalsk) kaar Shakespeare
til at fortone sig som en übetydelig digter og forkaster som
(fornutiden) übrukelige: Kopliolcleg, Nuripi663, Aristophanes,
Dånte, Michelangelo og Beethoven (som han dog før hadde
elsket).
Men fordi om I^^toi her hadde gjort sig skyldig i et
kolossalt blind-syn, — skal derfor vi andre, læsere av Tol
stoi, begaa en lignende bommert og, lik det svenske aka
demi, forkaste Leo Tolstoi som en stor idealistisk digter?
Eller skal vi la den misstemning, hvori vi læser en stor
del av hans domme om kunst, sænke sig som en taake, eller
som skyggen av en mørk sky, over hans eget forfatterskap?
Det vil jo være at etterlikne ham med letvint held paa hans
allersvakeste punkt.
Tolstois skrifter om kunst er i virkeligheten, trods sin
voldsomme ensidighet, eller netop paa grund av denne, over
maade lærerike og for kunstvidenskapen i det mindste in
direkte VNr6ilul66. La den tanke være os en trøst.
Det er ikke første gang, at en stor kunstnernatur, netop
ut fra en reaktion mot det forkjælende liv i billedernes ver
den, er blit etisk puritaner og som saadan har overskyet
sin utsigt til den verdensglade kunst med en dommedags
himmel, torden-svanger og dyster, kun av og til oplyst av
et og andet funklende lyn.
?orsvri3 maa 6et in6rsmiii6B, at overtor en 6NBi6iF lor-
av Bliak6Bneare in6enol6er I’oißtoi’B, lik6Boin Nrne3t
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
