Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. En av verdenshistoriens gaader
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
141
6iztninF. Ogsaa overfor musiken var han mindst likesaa
fanatisk streng Boiu I^o^toi, idet han fordømte al lidenska
belig musik og al udelukkende instrumental kunst, altsaa
netop den nye, epokegjørende musik-form, som paa hans tid
sandsynligvis endnu var i sin slyngelalder; i sin ideal-stat
vilde han endog indføre forbud mot fabrikationen av et
„karaktersvækkende", til bløtagtighet indbydende instrument
som fløiten!
Disse to typiske og for alle tider forbløffende puritanske
angrep paa nogle av den gamle og den nyere tids ypperste
kunstverker, fra to første-rangs kunstneres side er, efter mit
skjøn, skikket til at danne et av utgangspunkterne for et for
søk paa at løse en av verdenshistoriens gaader. Nem
lig BpsrBillaai6t om de store puritanske og asketiske refor
matorers rolle og plads i verdenshistorien. Platon og Leo
Tolstoi staar jo ikke alene med sit fiendtlige forhold til hele
den verdslige kunst. Kristendommen stillet sig, især i den
første tid, i et lignende kampforhold til den gamle kunst.
Protestantismen utjog for det meste middelalderens og re
naissancens billedkunst fra kirkerne, og puritanismen i Eng
land gjorde for en meget stor del den gamle blomstrende
engelske musik landflygtig, saa England fra den tid av,
istedenfor at være et av Europas førende lande i musiken,
blev et forholdsvis musikfattig land, eller ialfald tapte sin
ledende stilling. Og den samme puritanisme, som dog blev
av en saa epokegjørende betydning i andre henseender,
stængte Shakespeares Bl<u6pla6B og bidrog væsentlig til at
forvandle «det glade England" til det alvorlige, forholdsvis
tunglyndte og indtil for nylig paa hviledagen glædefattige
England.
Enkelte mennesker vil maaske ha saare let for at ta sit
parti og simpelthen fordømme alle tiders kunst- og glædesky
puritanere (like fra Platon til Tolstoi) som livsfiendtlige
asketer og dermed anse problemet for løst. Andre, som
staar paa den motsatte side, «pietisterne" nemlig, vil tvertom
i det store og hele gi puritanerne ret. Men begge disse
partier overhugger knuten uten at kunne løse den. Begge
stænger sig selv ute fra sympatien med nogle av menneske-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
