Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Leo Tolstois kultur- og samfundsproblem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
149
hadde en utviklet kultur-videnskap til sin hjælp. Men «kultur
fienden" Tolstoi vil dog efter al sandsynlighet i hovedsaken
komme til at staa som en av menneskehetens velgjørere,
forsaavidt som han med en vældig stemningsmagt har pekt
paa kulturens grund-sygdom og bidraget mægtig til at vække
til dvp eftertanke over kultur-sygdommens problem og der
ved bane vei for dets videnskabelige løsning.
Mænd som Rousseau, Carlyle, Ruskin og Leo Tolstoi
har stillet et problem, som alene kan løses av en strengt
metodisk videnskap om den menneskelige kulturs fremgang
og tilbakegang, om dens blomstring og avblomstring. Disse
mænds uvisnelige ære er den, at de med en storartet intel
lektuel og kunstnerisk energi har reist et spørsmaal,
av hvis besvarelse hele den europæiske
folke-families fremtid avhænger.
Disse mænds forsøk paa en besvarelse av problemet maa
an8668 som blot foreløbig og paa mange punkter uviden
skabelig. Men selve reisningen av problemet og det energi
ske forsøk paa at besvare det er en kultur-bedrift av saa
høi rang, at den i visse stykker hæver disse mænd op over
alt folket. Hvor mange og hvor store feil Tolstoi end kan
ha begaat, — det nye Rusland, som allermest i hans levetid
erobret sig en ærefuld plads blandt Europas kultur-folk, vil
for alle tider kunne regne ham blandt sine største sønner.
Og alle kultur tolk vil kunne hædre den store digter, næst
efter Thomas Carlyle, som det nittende aarhundredes merke
ligste vækkelses-prædikant. Hans kur-behandling er tor ra
dikal, hans syn paa nutids-kulturen altfor mørk; men det
alvor, hvormed han nar pekt paa kultur-sygdommens fare,
er av uvurderlig værd; og i det væsentlige har han sand
synligvis ret i sit syn paa den pil-retning, hvori vi maa
stævne: mot virkeliggjørelsen av gjensidighetens princip.
teiltagelB6 bostaar isser deri, at lian ikke nar
set, at statsdannelse med retsvsZsen og nandel kan om
dann6B etter dette princip.
Ned I^so I^olstoi avsluttes rsZkken av den nvere tids store
kultur-protetsr. Ntter dem kommer den anvendts
kultur-videnskaps tidsalder. Digterne og ss
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
