Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Leo Tolstois kultur- og samfundsproblem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
erne har hat ordet. Ved at vække 08 til eftertanke, ved at
orientere os i den rigtige retning, har de gjort sin gjer
ning. Herefter kommer turen til videnskapen, — den viden
skap, paa hvis fremgang kulturfolkenes skjæbne vil bero.
ven nistoriske erkaring lskrer 08, at det ene Btors kul
turkolk etter 6st an6et kar klombret og avdlomBtrst. Nen
avdlomBtringen kan ikke dero paa Belve kultur tremgangen.
Denne nar tvertimot nssvet menn6Bken6 op over 6vrene 03
Fit 6em en vokBen6e ma^t over naturen.
maa nsen^e Bammen me 6en neBtsmt kul
tur-tvpo, eller viBB6 deBtemte taktorer i 6e KiBtoriBk Kjsn6te
KulturkolkB liv. ven BtatB6konomiBke lssre om en t e n 6 e ns
til avtaFsn6e utdvtte" maa utvi6sB til en mere
KulturniBtoriBk lov: VokBen6e rov6ritt (overtar
mul6^or6en, me 66enB nBLrinZBplanter, 6e nvttiFe 6vr 03
iB3Lr overtor menn6Bksne) ms6tGrer avta^en6e pro6uktionB
evne 0F 6erme6 i iVNF^en tilbakeFanF i livBkrakt 03 kultur.
Paa lignende maate maa den statsøkonomiske lære om en
«tendens til tiltagende utbytte" utvides til en
generel kulturhistorisk lov: Voksende mutualisme eller
gjensidig hjælp (mellem individer og samfund, og mellem,
kulturmennesket paa den ene side og dets hjælpende plan
ter og dyr paa den anden side) medfører voksende produk
tionsevne og dermed voksende livs-energi og kultur.
Hvis disse to hinanden motsvarende (eller wkorrelative")
kulturhistoriske love viser sig at kunne gjennemgaa den
videnskabelige kritiks ildprøve, vil det sees, at den nyeste
tids to største digterpersonligheter, Bjørnson og T
ol
8 t o i, ut fra et dypt og rigtig livs-instinkt har kjæmpet for
verdensfreden og det menneskelige brorskaps sak i en tid,
da en endnu ufærdig og famlende biologi eller livs-videnskap
var inde paa en misvisende overvurdering av krigen som
en fremskridts-faktor, og da populær-filosofer og’ skjønliteræré
forfattere og endog ledende statsmænd, som Bismarck og
Moltke og mangfoldige andre, mente at krigen mellem men
nesker nu og til alle tider er begrundet i en naturlov.
Ingen denegter, at livet ogßaa lor 6e nsi6Bte kultur
menn6Bker me6tsrer kamp. Nen 6et Bvnsß at vsere sn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
