Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Leo Tolstois kultur- og samfundsproblem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180
i
+
kan man gi næringslivet en høi stigning uten ved hjælp av
usedvanlig høit begavede og energiske chefer.
Den ting blir da en selvfølge, at likesom man ikke kan
negte billedhuggeren i sit atelier eller den ledende bygmester
paa sin arbeidstomt frihet til at følge sit eget hode, heller
end et dusin eller et snes andre hoder, saaledes vil man
aldrig laa den høieste arbeidsydelse ut av en høitbegavet
arbeids-chef uten at la ham ha en født leders magt og
ansvar.
Dette vil forhaabentlig ikke hindre at de menige arbeidere
før eller senere (helst meget, meget snart) kan faa sin na
turlige andel i foretagendets spænding, saavel som i dets
truster. Men dette kan neppe med fordel ske før der op-
Btaar et gjensidig tilli6Bkorn(il6 inelleiu høvding og arbeids
lag, saaledes at begge parter føler foretagendet som sit, og
den første trygt tør betro sig til sine folk, uten at frygte
for at de skal ville kommandere over ham.
Feilen ved Booial6eiliokrati6t, som det er utformet især av
Karl Marx, har i den senere række av aar forekommet mig
at være en miskjendelse av at samfundslivet elter sin natur
har saavel en aristokratisk som en demokratisk side. Den
aristokratiske side er den at kulturførerne er de usedvanlig
begavede og energiske mennesker, som vi for korthets skyld
kan kalde genierne (i ordets rummelige betydning). Den
demokratiske side er den at de geniale mennesker nar den
naturgivne funktion at tildanne kulturmidler til kveiles bruk
for det størst mulige antal. «Den største er den som er
alles tjener."
Thomas Carlyle var derfor elter mit skjøn inde paa en
rigtig tanke, naar han mente at det Booiale spørsmaals løs
ning laa deri at de nye captains of industry utviklet sig til
at bli et nyt ridderskap. Omtrent som leu6alti6enB „rover
riddere" og krigsbaroner for en ikke liten del under krist
lærens og fædrelandskjærlighetens indflydelse utviklet sig til
at bli et kristent ridderskap.
Professor Narßnall lremnNver atter og atter at nutidens
større og større industrielle og merkantile foretagender kræ
ver en ganske usedvanlig onst3-6vFtißNst og en vældig ar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
