Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Leo Tolstois kultur- og samfundsproblem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
181
beidsevne. At den grund kan lederne ikke undvære en til
risikoen svarende magt. Han gjør opmerksom paa at en
meget stor del (kanske halvparten) av de grandlæggende
chefer, baade i England og Amerika, er steget op fra de
menige arbeideres rækker. En av de allervigtigste følger av
66 mindre oplyste klassers hævnin,g, gjennem bedre og bedre
folkeskoler og toi’tßWttslß6B’kiii’B6!’, vil bli en endda langt
større oprykning fra neden til ledende stillinger. Et kjende
merke paa „ demokratisk" fremgang vil bli de brede lags
voksende bidrag til rekrutering av det naturlige aristokrati.
Ti, som Marshall fremhæver, er tilgangen paa virkelig frem
ragende fører-emner endnu altfor liten. En av de største
mangler ved de fleste landes industri og handel er den at
cheferne endnu ikke paa langt nær i alle vigtige tilfælder
er sin stilling fuldt ut voksne. <36ni-optc)BtriiiZ og geni
opdyrkning vil være en hovedbetingelse for de hvite folks
fortsatte fremgang. Den ensidig demokratiske retning inden
nutidens arbeiderbevægelse synes at lægge altfor liten vegt
paa dette formaal. Der drives humbug med navnet „arbei
dere", som om alt arbeide blev utført in66n de meniges ræk
ker. Men i kappestriden mellem nationerne om produktionens
hævning vil det land eller den gruppe av arbeidslag som
har de mest fremragende chefer, under ellers like vilkaar
ha uten sammenligning den bedste chance. Rekonstruktion
en" efter krigen vil i første række avhænge av disse to
ting: arbeids- og forretnings-ledernes høie begavelse og al
menaand, og deres evne til at vinde arbeidernes tilli6 og
smitte dem med sin energi.
Thomas Carlyle hadde efter mit skjøn ret i den tanke at
gjennem menneskets stigende herredømme over naturens væl
dige kræfter og gjennem samlingen av store arbeidslag under
høitbegavede og ridderlig selvhengivende chefer vil en Mny
episk tidsalder" begynde. Vi vil da ikke længer, som Verril
i Æneiden, besynge anna virumque, „ helten og hans vaa
den", men arbeids-høvdingen og hans verktøi og maskiner.
Marshall formulerer ikke nogen bestemt mening om det
sociale problems løsning. Hvad der i nutiden især mang
ler, inden begge de kjæmpende organisationer, forekommer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
